Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

– Almene boliger skal opføres inden for det gældende rammebeløb i et marked med stigende byggepriser, og derfor skal byggeteknikken altid være rationel og præcis. Men det betyder ikke kedeligt og uden detaljer. I det kommende byggeri i Svendborg har arkitekter og ingeniører i fællesskab udviklet en stribe løsninger for at sikre et lavt omkostningsniveau. Og det har betydet, at vi kan bygge 118 boliger af meget høj kvalitet med en relativ lav husleje, siger Karsten Pedersen, projektudviklingschef i Domea.dk, der er forretningsfører på byggeriet.

Genbruger mursten

En af hemmelighederne er, at man genbruger en del af materialerne fra skolen. I tilfældet med Svendborg ligger der pt. en stor skole på grunden. Skolen, der rives ned for at få plads til familieboligerne, er bygget af røde mursten. De mursten skal genbruges i det nye byggeri - ligesom det nye byggeris to store ventilatorer på taget bliver "pakket ind" til to lysende lanterner, der vil kunne ses langt ude fra Svendborg Sund.

– Ved at genbruge en del materialer og tænke i utraditionelle løsninger, kan vi holde omkostningerne inden for den økonomiske ramme. Samtidig med at vi bygger utraditionelt og af høj kvalitet, siger Karsten Pedersen.

Koster 200 mio. kroner

Der er store ambitioner for byggeriet i Svendborg, der kaldes for "Borgen" og er relativt højt beliggende i den nordlige del af Svendborg.

– Det er vores ambition at gøre Borgen til Sydfyns mest attraktive almene boligafdeling, og et sted, hvor der er plads til alle aldre og husstandsstørrelser, siger formanden for Boligselskabet BSB Svendborg, Svend Erik Johansen.

Byggeriet koster godt 200 mio. kroner. Man forventer at komme i gang med byggeriet i løbet af efteråret 2018. Forventet indflytning kan ske ved juletid i 2019. I løbet af de næste par måneder vil man kunne skrive sig op til lejlighederne via Domea.dks hjemmeside.

– Da boligerne er af forskellig størrelse, vil de kunne huse både singler, ældre og familier. Hensigten med hele området er at understøtte en udvikling hen imod en sjovere og sundere brug af byens og bebyggelsens friarealer, som kan bringe mennesker sammen, og hvor alle aldersgrupper kan finde sig en niche, siger Karsten Pedersen fra Domea.dk.

Mennesker før mursten

Domea.dk er bygherrerådgiver på en række attraktive, unikke og visionære byggerier over hele Danmark. Domea.dks byggeforretning er i vækst og har p.t. en pipeline af nybyggerier og renovering på 13 mia. kroner.

– Vores vision er at skabe markedets mest attraktive almene boliger. I samarbejde med markedets dygtigste rådgivere gør vi meget ud af at skabe sammenhængende og hele bolig- og byområder. Vi vægter muligheden for et godt naboskab højt samt stolthed hos beboerne gennem identitet i bebyggelsen. Vi går også meget op i, at byggeriet skal være bæredygtigt i hele dets levetid, siger Karsten Pedersen.

Domea.dk er en af Danmarks største bygge- og boligadministrationer af almene boliger. Kunderne er ca. 100 boligorganisationer eller boligselskaber, der tilsammen ejer ca. 53.000 almene boliger i hele landet.

Kontaktinformation

Karsten Pedersen, Projektudviklingschef i Domea.dk, mobil: 20250465
Jens Tovborg, kommunikationsansvarlig i Domea.dk, mobil: 40559535