Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Det er ikke kun ejendomsmæglere, der har kronede dage i påsken - det samme har indbrudstyvene. For når du sidder hos Moster Anna og skyller sildemaden ned med snaps eller smækker benene op foran pejsen i sommerhuset, mens ungerne maler æg, er der i mange hjem fri bane for dem med de lidt for lange fingre. Har de også fri bane hjemme hos dig?

Selvom antallet af indbrud går den rigtige vej, er Danmark stadig et af de lande i Europa, som er allermest plaget af indbrud - til gengæld er statistikken mindre prangende, når det kommer til opklaringen: I kun godt fem pct. af tilfældene finder politiet frem til en mulig gerningsmand. I 2017 blev der begået 29.137 indbrud i danske hjem - i gennemsnit 80 indbrud i døgnet - og bare 1.572 af dem førte til sigtelser*.

Men det behøver ikke gå så galt. Du kan gøre en hel del for ikke at blive en del af statistikken og få spoleret påskehyggen. Og det batter at gøre noget. Fx kan op til hvert fjerde indbrud undgås, hvis du og dine naboer på vejen holder et vågent øje for hinanden. Dét og 7 andre gode råd får du her, inden du trækker stikket og holder påskeferie - og måske forlader dit hjem for en stund.

8 gode råd

  1. Undgå at poste feriebilleder og -tekst på de sociale medier, der afslører, at du ikke er hjemme. Indbrudstyve har også Facebook, Instagram og alle de andre sociale udstillingsvinduer.
  2. Apropos vinduer - undgå at stille værdifulde ting i vinduet eller i nærheden af vinduet, hvor det kan friste en tyv.
  3. Du må til gengæld gerne rode lidt i dit hjem, så det er til at se udefra, fx lade noget opvask stå. Så er det let at tro, du er hjemme - eller i hvert fald ikke langt væk.
  4. Er det kun en eftermiddag eller aften, du er ude, kan du fx lade radioen køre.
  5. Få desuden naboen til at tømme din postkasse, bruge din skraldespand eller parkere i indkørslen -¬ og i det hele taget holde øje med dit hjem.
  6. Gør det svært for tyven at gemme sig, dvs. drop den høje hæk og det store, tætte buskads. Mere end halvdelen af alle indbrud foregår ved højlys dag, så tyven har brug for gemmesteder.
  7. Sørg også for god belysning, både inde og ude, til aften- og natteravnene. Fx kan tænd- og sluk-lamper skræmme selv den mest listige tyv væk.
  8. Tilmeld dig 'Nabohjælp'** og få flere redskaber til at undgå indbrud, som du kan dele med dine naboer.

*Ifølge Danmarks Statistik
**Nabohjælp er etableret i et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden