Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Hvert år dør flere end 50 mennesker i forbindelse med brand – og desværre bor mange af dem alment. Men hvem siger, man skal finde sig i den statistik? I kan i jeres boligafdeling nu få besøg af Beredskabsforbundet, der kommer med kurset ’Bo brandsikkert’ i skuldertasken.

Kurset varer to timer og er gratis. Når det er slut, vil de beboere, der har deltaget, være mere bevidste om deres egen og andres brandsikkerhed. De har lært at forebygge og ved, hvad de skal gøre, hvis en brand opstår.

Kurset gør også beboeren til en såkaldt ’Robust borger’, dvs. at han/hun ved, hvordan man forebygger, at kritiske situationer og ulykker opstår eller vokser sig store.

Hvad skal vi gøre i boligafdelingen?

I skal finde en dato, I gerne vil have besøg, og så reservere jeres fælleslokale eller et andet lokale, I kan være i i to timer. I skal også sikre jer, at der kan være nogen fra afdelingsbestyrelsen eller ejendomskontoret til stede på aftenen.

Når I har gjort det, kontakter I Beredskabsforbundet og aftaler detaljerne. Så sørger vi for, at alle kommer godt i mål med aftenen.

I sørger selv for kaffe/te, vand og småkager, sandwich, eller hvad I synes, på selve aftenen.

Hvordan foregår kurset?

Beredskabsforbundet stiller med en underviser og alt det materiale, der skal bruges til kurset. Der bliver vist korte videoer, og deltagerne inddrages i snakken om brandsikkerhed.

Og på trods af det alvorlige emne plejer det at være en hyggelig aften.

Hvordan gør vi beboerne opmærksom på kurset?

I kan få hjælpe til at udarbejde og trykke invitationer, som I kan hænge op, dele rundt eller sende på mail. Du kan se et eksempel på, hvordan en invitation kan se ud, i boksen. Har I en Facebook-gruppe for boligafdelingen, kan I også få hjælp til at invitere herfra.

Ved at tage det første skridt og arrangere et kursus er I i sidste ende med til at gøre samfundet mere trygt.

Kurset ’Bo brandsikkert’ er udviklet i et samarbejde mellem Domea.dk og Beredskabsforbundet. Flere boligafdelinger har allerede gennemført kurset med succes.