Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

- Med Christian får vi en ambitiøs og visionær regionsdirektør, der allerede har vist flotte resultater i den almene branche. Det glæder mig, at det er lykkes at tiltrække en profil af Christians kaliber, som ovenikøbet har ti års erfaring fra branchen. Jeg ser meget frem til samarbejdet med Christian, siger Thomas Holluf Nielsen, adm. direktør i Domea.dk.

Stillingen som regionsdirektør indebærer bl.a. ansvar for at sikre en effektiv og konkurrencedygtig ejendomsdrift i tæt samarbejde med kundecheferne. Derudover fungerer regionsdirektøren som strategisk partner over for kunderne i udviklingen af deres lokale boligorganisationer.

Christian Fries kommer til at varetage den daglige ledelse af kundechefer, boligsociale projektchefer og staben i regionssekretariatet. Sammen med Domea.dks øvrige chefteam vil han desuden bidrage til den fortsatte udvikling og gennemførelse af Domea.dks forretningsstrategi.

Christian kommer fra en stilling som kundechef og leder af et kundecenter i KAB med ansvar for deres største kunde, AKB København, med cirka 10.000 boliger. Før det har han været forretningsfører og kundekonsulent samme sted.

Christian er 38 år og uddannet Cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet. Han er i gang med en MBA-uddannelse fra Syddansk Universitet.

Privat er Christian gift med Mette. Sammen har de to drenge på hhv. to og fire et halvt år. Den sparsomme fritid ud over familien bruges bl.a. på løb og triatlon.