Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Foråret byder på valg til Domea.dks bestyrelse, men inden vi kommer så langt, skal I have fundet kandidaterne, der stiller op til de fire ledige bestyrelses- og suppleantposter. Det er jer som beboere, der bestemmer, hvem det skal være.

Måske er det dig?

I marts afholdes fem kredsmøder rundt i landet. Kredsene svarer til de officielle regioner. Det er på kredsmødet, beboerne vælger de to kandidater, I vil indstille til henholdsvis en medlems- og en suppleantpost i Domea.dks bestyrelse.

Hvert lejemål, der møder op på kredsmødet, har to stemmer.

Kom til en hyggelig aften

Du er meget velkommen på mødet, selvom du ikke stiller op. Ud over at du kan stemme på din favoritkandidat, er mødet også en mulighed for at hilse på gode naboer og beboere fra andre boligafdelinger og -selskaber. Der er spisning, hygge og foredrag på programmet.

Du tilmelder dig kredsmødet i din region her

Fortæl os, hvis du stiller op

Hvis du vil stille op som kandidat på kredsmødet, skal du huske at fortælle os det i din tilmelding. På kredsmødet vil du få mulighed for at præsentere dig selv, inden beboerne stemmer.

Er det dig, kredsen vælger som en af de to kandidater, I skal indstille, bliver du inviteret med til Domea.dks repræsentantskabsmøde den 5. april i Nyborg på Fyn. Det er her, selve valget til Domea.dks bestyrelse finder sted.

Det er kun fire ud af fem kredse, der hvert år indstiller kandidater til Domea.dks bestyrelse. I år er det Nordjylland, Syddanmark inkl. Fyn, Sjælland og øerne samt Hovedstaden. Midtjylland sidder over i år, men kredsen holder alligevel møde.

Nordjylland og Midtjylland skiftes til at indstille kandidater hvert andet år.