Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

28 boligområder er på ghettolisten for 2019. 28 boligområder, hvor beboerne har deres hjem. 28 boligområder, hvor beboerne har fået et stempel i panden: Du bor i en ghetto.

- Jeg tager kraftigt afstand fra den stigmatisering, som ghettolisten repræsenterer. Jeg bryder mig ikke om, at vi som samfund har behov for at stemple boligområder og dermed de mennesker, der bor i dem. Det giver ikke det hele billede af et boligområde, fordi det opfylder nogle kriterier, som er opstillet for ghettolisten, siger Thomas Holluf Nielsen, administrerende direktør i bygge- og boligadministrationen Domea.dk.

- Spørgsmålet er, om ghettolisten ikke blot er med til at flytte rundt på problemet i stedet for at løse det. Godt nok er tre boligområder kommet af listen, men to nye er kommet til.

Vi udvikler allerede boligområder

Selvom ghettolisten ikke nødvendigvis er det rigtige middel til at komme i mål, lægger Thomas Holluf Nielsen ikke skjul på, at der skal gøres noget.

- Det giver god mening at udvikle boligområder og binde dem sammen med resten af byen – ikke kun fysisk ved at gøre noget ved bygninger og grønne arealer, men i høj grad også med en boligsocial indsats, hvor vi tager et samfundsansvar for de mennesker, der bor der. Vi skal stræbe efter et samfund i balance med blandede byer, hvor der er plads til alle, siger Thomas Holluf Nielsen.

En af Domea.dk’s kunder Danske Funktionærers Boligselskab har boligafdelingen Gadehavegård i Høje-Taastrup på ghettolisten. Til gengæld er selskabets boligafdeling Charlottegården i Hedehusene ikke længere at finde på listen, da antallet af dømte beboere er faldet.

- Både vi og boligselskaberne er allerede godt i gang med den fysiske og boligsociale udvikling af boligområderne. Det har vi været i mange år – også før ghettopakken blev vedtaget sidste år. Og resultaterne ligger der: Fx er Charlottegården kommet af listen, og indkomsten stiger i Gadehavegård, siger Thomas Holluf Nielsen, der fortæller, at han fx heller ikke kan genkende Gadehavegård som en ’hård ghetto’, selv om boligafdelingen også er at finde på den liste.

- Det er ikke det, jeg ser, når jeg er på besøg i Gadehavegård. Der er stille og fredeligt, lys og luft og imødekommende mennesker, der er glade for at bo, hvor de bor.