Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

23 almene ungdomsboliger og 41 familieboliger – det er det, der efter planen skal bygges oven på P-huset i Østergade i Hillerød, når Boligselskabet Domea Hillerød overtager grunden. Efterfølgende overtager Frederiksborg Gruppen A/S selve parkeringshuset.

- Vi er glade for, at vi kan sælge parkeringshuset til et godt projekt, som indeholder både parkering og flere forskellige boliger. Vi har nu et godt og spændende projekt med parkering og med ungdomsboliger helt centralt i vores by, som jo også er en vigtig uddannelsesby i Nordsjælland, siger borgmester i Hillerød Kirsten Jensen.

Formanden for Udvalget for Arkitektur, Byplan og Trafik, Dan Riise, er også godt tilfreds med salget.

- Parkeringshuset trænger til at blive renoveret og området trænger til et løft. Det er vigtigt for udvalget, at fastholde de parkeringspladser, der er i bymidten. Derfor er det positivt, at der fortsat både vil være parkeringspladser tilgængeligt centralt, men samtidig udfyldes det hul, der er i bybilledet med boliger. Parkeringshuset ligger meget centralt og attraktivt, og det er et rigtig godt forslag, der nu ligger fra Boligselskabet Domea Hillerød og Frederiksborg Gruppen, siger han.

Det er bygge- og boligadministrationen Domea.dk, der på vegne af Boligselskabet Domea Hillerød har vundet udbuddet og skal bygge de nye boliger. Byggeriet får navnet ’Ved Torvet’.

- Vi er meget glade for at kunne bidrage til at udvikle et område midt i byen og skabe attraktive familieboliger til parret, familien, singlen og seniorerne og derudover løse et behov for ungdomsboliger. I byggeriet vil vi bl.a. lægge vægt på at skabe rammerne for et godt naboskab, hvor man kommer hinanden ved, med fællesområder inde og ude, siger projektudviklingschef i Domea.dk Karsten Pedersen, der fortæller, at ud over den sociale bæredygtighed, der ligger i at kunne tilbyde gode boliger centralt i byen til en husleje, der er til at betale, er fokus også rettet mod at bygge bæredygtigt, og det tænkes ind i både materialevalg og udeområderne.

Frederiksborg Gruppen vil som kommende ejer af parkeringshuset sørge for at parkeringshuset bliver gennemgribende renovereret til et moderne parkeringshus.

Købsaftalen er netop blevet underskrevet. Nu går arbejdet med at udarbejde en lokalplan for området i gang.