Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Det er varmt i øjeblikket. Rigtigt varmt. Men heldigvis er det kun solen, der skuer op for temperaturen og farver himlen gul-orange. Værre er det, når det er flammer, der sætter kulør på boligområdet og får alt og alle til at svede. Og det sker desværre lidt for tit. Ca. 70.000 gange om året brænder det i Danmark. Eller godt 1.300 gange om ugen. 190 om dagen.

I kan I jeres boligafdeling være med til at sikre, at det ikke sker hos jer. Og hvis det sker – at I er klædt på til at handle bedst muligt og undgå, at ilden tager til. Det giver tryghed i boligområdet, at I er i stand til at tage hånd om situationen.

Domea.dk og Beredskabsforbundet tilbyder et gratis to-timers kursus for boligafdelingen – og vi kommer til jer. Det eneste, I skal gøre, er at lægge lokale til.

Hvem kan deltage?

Alle beboere i boligafdelingen kan deltage i kurset ’Bo brandsikkert’.

Når en beboer har gennemført kurset, kan vedkommende kalde sig ’robust borger’. Det betyder, at beboeren nu er bevidst om sin egen og andres brandsikkerhed, har lært at forebygge kritiske situationer og ved, hvordan man begrænser ulykken, hvis den sker.

Det er en underviser fra Beredskabsforbundet, der kommer ud i boligafdelingen og afholder kurset.

Hvad skal I gøre i afdelingen?

I skal finde en dato, hvor I gerne vil have besøg, og så reservere jeres fælleslokale eller et andet lokale, hvor I kan være i de to timer, kurset varer. I skal også sikre jer, at der kan være nogen fra afdelingsbestyrelsen eller servicecentret til stede på aftenen.

Når I har gjort det, kontakter I Beredskabsforbundet og aftaler detaljerne. Så sørger de for, at alle kommer godt i mål med aftenen.

I sørger selv for kaffe/te, vand og småkager, sandwich, eller hvad I synes, på selve aftenen.

Flere boligafdelinger har allerede gennemført kurset med succes.