Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

53-årige Lars Holmbjerg er ny direktør for koncernøkonomi og forretningsudvikling i den almene bygge- og boligadministration Domea.dk. Det betyder samtidig, at Domea.dk igen får en to-mands-direktion, hvor Lars Holmbjerg kommer til at danne makkerskab med administrerende direktør Thomas Holluf Nielsen.

- Jeg glæder mig meget til samarbejdet med Lars og til at få en tæt og stærk sparringspartner i direktionen. Vi komplimenterer hinanden, og Lars er den helt rette profil til jobbet og opgaven, der venter, hvor vi i fællesskab skal drive den omstilling, Domea.dk står over for, siger Thomas Holluf Nielsen.

Han henviser til det totale kundefokus, der er essensen af den fremtidige virksomhedsstrategi, som Domea.dk besluttede i 2019.

- Lars Holmbjergs erfaring med strategiarbejde, forandrings- og udviklingsprojekter, ledelse og kunderelationer vil sammen med hans kommercielle faglighed fra konsulentbranchen være med til at flytte os hen, hvor vi bliver mere konkurrencedygtige, til gavn for kunderne. Vi står over for en stor transformation af virksomheden, hvor vi i endnu højre grad skal skabe værdi for den enkelte kunde med afsæt i netop dén kundes behov, samtidig med at vi ser ind i et marked, hvor kunden stadig vil have fordel af stordrift ved at være en del af et fællesskab. Den transformation bliver Lars en stor og vigtig del af – selvfølgelig i samarbejde med kunderne og vores mange dygtige medarbejdere. Uden dem kom vi ingen vegne, siger Thomas Holluf Nielsen.

Rustet til fremtiden

Lars Holmbjerg kommer senest fra en stilling som COO i Dansk Arkitektur Center (DAC), hvor han gennem 8 år også har været en del af en to-mands-direktion.

- Det stiller helt særlige krav til samarbejdet at være den ene halvdel af en to-mands-direktion. Jeg ser meget frem til samarbejdet med Thomas og er overbevist om, at vi vil supplere hinanden godt, siger Lars Holmbjerg, der får ansvaret for forretningsudvikling og drift, herunder økonomi, programledelse og digital omstilling i Domea.dk.

Lars Holmbjerg mener, at den strategi, der er lagt for det fremtidige Domea.dk, er et stærkt afsæt til at videreudvikle en allerede velfungerende virksomhed.

- Domea.dk har forstået at agere professionelt og effektivt i markedet, og den transformation, virksomheden er gået i gang med for at ruste sig endnu bedre til fremtiden og sætte kunden i centrum, glæder jeg mig til at bidrage til i samarbejde med de mange engagerede medarbejdere, siger Lars Holmbjerg, der er stærkt optaget af den forskel, som den almene sektor gør for rigtigt mange mennesker:

- Det sted, vi bor, og det fællesskab, vi har med vores naboer, har en enorm stor betydning for, at vi mennesker har en god og tryg hverdag. Jeg er derfor utroligt stolt over og glad for at blive en del af Domea.dk og den vigtige opgave, det er at understøtte boligorganisationer over hele landet i at tilbyde almene boliger i god kvalitet og til en husleje, der er til at betale.