Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Krisen og nedlukningen af store dele af samfundet i foråret 2020 betød, at en del beboere i den almene sektor kom bagud med huslejen. Og er man kommet bagud med huslejen, kan det få store konsekvenser. I sidste ende risikerer man at miste sin bolig. Det kan være en tragedie for den enkelte beboer og for boligorganisationerne betyder det et økonomisk tab, når man skal sætte en lejer ud.

”Det er dyrt at sætte folk ud. Så det her initiativ handler både om at hjælpe mennesker i en svær situation og om at minimere tabet i boligorganisationen,” siger Katja Lindblad-Clausen, der er chef for bæredygtige indsatser i Domea.dk.

En udsættelse koster i gennemsnit 52.000 kr. Det er udgifter til tabt husleje, fogedretsgebyrer, honorarer til advokater og andet. Det meste hænger beboeren på, så de – udover at stå uden bolig – også ender med en betragtelig ekstraregning. Det er penge, som lejeren ikke har og deres økonomiske morads bliver kun værre, hvis regningen stiger.

”Derfor er det en god forretning for os at være socialt ansvarlige. Man sparer penge i boligorganisationerne og i afdelingerne, som jo skal dække, hvis der er tab på fraflytninger. Det kan man undgå, hvis man forebygger og hjælper i tide,” siger Katja Lindblad-Clausen.

Det er dyrt at sætte folk ud. Så det her initiativ handler både om at hjælpe mennesker i en svær situation og om at minimere tabet i boligorganisationen
Katja Lindblad-Clausen, chef for bæredygtige indsatser i Domea.dk

Men indsatsen handler om meget mere, end bare penge. Det drejer sig om at hjælpe mennesker der, som Katja Lindblad siger det, er ”ramt af livet” - eller som her af coronakrisen.

Konkret og effektiv hjælp

I Svendborg sidder Teresa Henrikke Askham, der har titlen projektkoordinator. Det er Teresa, der har taget telefonen, når de beboere, der har haft brug for den udstrakte hånd, har ringet.

”Folk i almene boliger er en broget flok. De fleste klarer sig selv og dem hører vi aldrig fra. Men der er også en gruppe, der kan have brug for hjælp. Det er helt almindelige mennesker, der bliver ramt af følgevirkningerne af corona-epidemien. De har ikke været ødsle med rejser og mobiltelefoner,” fortæller Teresa Henrikke Askham.

Den hjælp man får, når man har Teresa i røret, er ikke kun økonomisk. Boligorganisationerne har ikke mulighed for at eftergive gæld eller sløjfe husleje. Den konkrete hjælp til beboerne handler om at rådgive og vejlede og hjælpe, når advarselslamperne lyser og en udsættelse nærmer sig.

”Vi går rigtig tæt på i vores rådgivning. Vi spørger ind til om de kan låne af familie og venner eller om de har værdier som de kan sælge. Vi hjælper også med at kontakte sagsbehandlere på kommunen, kender reglerne for boligstøtte mv. og etablere afdragsordninger. Vi hjælper med alt det praktiske, siger Teresa Henrikke Askham.

Måske et permanent tilbud?

Forhåbentlig kan vi snart se en ende på de problemer corona-krisen har skabt i samfundet. Men selv om corona’en kommer under kontrol, vil der stadig være beboere, der indimellem får svært ved at betale deres husleje. Derfor håber Kaja Lindblad-Clausen, at man kan arbejde videre med idéen om at forebygge udsættelser. Også efter corona-krisen har sluppet sit tag i samfundet.

Vi kan vælge at sige, at det er andres opgave at hjælpe dem. Eller vi kan som branche tage et ansvar for samfundet og forhindre nogle sårbare mennesker i at blive tabt på gulvet. Og som boligorganisation, er det et plus, at vi både kan spare penge og hjælpe folk, der er kommet i problemer
Katja Lindblad-Clausen, chef for bæredygtige indsatser i Domea.dk

Desværre er det sådan, at den kommunale hjælp først træder til, når borgerne er sat ud af boligen. Og så er det for sent at sætte ind fra boligorganisationens side.

”Vi kan vælge at sige, at det er andres opgave at hjælpe dem. Eller vi kan som branche tage et ansvar for samfundet og forhindre nogle sårbare mennesker i at blive tabt på gulvet. Og som boligorganisation, er det et plus, at vi både kan spare penge og hjælpe folk, der er kommet i problemer,” siger Katja Lindblad-Clausen, der er chef for bæredygtige indsatser.