Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Igennem en længere periode har boligafdelingerne Gadekærvej i Valby, Toftemarken og Jægermarken i Svendborg og Skovbærparken i Haderslev afregnet deres varmeforbrug på en helt ny måde. I stedet for alene at se på varmeforbruget har man afregnet via et såkaldt dynamisk varmeregnskab. Det betyder kort fortalt, at det er kvaliteten af det samlede indeklima – og ikke blot temperaturen – som afgør forbrugsudgiften.

Et sundt indeklima afhænger nemlig ikke kun af, om termostaten på radiatoren står på 3 eller 4. Det er lige så afgørende, om der bliver luftet ordentligt ud, så luften holdes frisk, og at der ikke er for fugtigt i boligen, forklarer Anton Ahnfelt-Rønne fra Domea.dk, som har været projektleder på pilotprojektet.

- Ideen med det dynamiske varmeregnskab er at give et mere retvisende billede end det traditionelle, endimensionelle varmeregnskab, hvor man alene afregner efter, hvad varmefordelingsmåleren på radiatoren viser. I stedet måler vi her på både temperatur, luftfugtighed, og hvor frisk luften er – det vil sige mængden af CO2 i luften. Det skal tilskynde et sundere indeklima, som både er til gavn for beboere og bygninger, siger han.

Formanden er positiv – trods bump på vejen

Men hvordan er det så gået med forsøgsordningen?

Spørger man Preben Stampe Rasmussen, bestyrelsesformand i afdelingen Gadekærvej i Valby, som har testet det nye system, har det været en vigtig og lærerig rejse, både for bestyrelsesmedlemmer og beboere i afdelingen.

- Det har hverken været let eller problemfrit at omlægge afregningen for så mange beboere – langt fra endda. Og vi har brugt meget tid på at forklare, hvordan systemet fungerer på fx afdelingsmøder. Men vi oplever, at beboerne i løbet af forsøgsperioden stille og roligt har taget det her til sig – og at opmærksomheden omkring, hvad et godt indeklima er, er en helt anden i dag, end den var for tre år siden. Derudover har vi set en langt mere fair fordeling af forbrugsudgiften mellem beboerne, efter vi begyndte at bruge den nye metode, siger Preben Stampe Rasmussen.

Står det til ham, vil det være oplagt at fortsætte med den nye afregningsmetode, men det kan afdelingen bare ikke. Det er nemlig politisk bestemt, at der kun var tale om en forsøgsordning – og den er nu udløbet:

- Jeg står med en lidt ærgerlig fornemmelse af, at pilotprojektet udløber på et tidspunkt, hvor vi endelig har knækket koden og kunne have fået stor gavn af det. Der er masser af perspektiver i at bruge de målinger og den data, vi får ind, til at reducere forbruget til gavn for beboerne. Men forhåbentlig har vi været med til at gøre de første knæbøjninger og sætte noget vigtigt i gang, som siden vil blive rullet ud i hele landet. Om det sker, må fremtiden så vise.

Uafhængigt forskerhold: Forsøg bør fortsætte

Det er ikke kun i boligorganisationerne, at man har gjort sig nyttige erfaringer med det dynamiske varmeregnskab. Et hold forskere fra BUILD på Aalborg Universitet har analyseret resultaterne af pilotprojektet.

De konkluderer i en vurdering, som blev offentliggjort kort før årsskiftet, at det samlede varmeforbrug i boligafdelingerne faldt i perioden med den nye opgørelsesmetode. I den ene af de boligafdelinger, forskerne har kigget på, var faldet på syv pct., mens det var hele 27 pct. i en anden. Dog betones det, at sidstnævnte afdeling blev renoveret i samme periode, hvilket reelt betyder, at det kan være svært at sige, hvor stor en del af faldet, som skyldes hhv. renoveringen og forsøget med den nye måde at afregne varmeforbrug på.

Trods det er forskerne fra Aalborg Universitet overordnet positive i forhold til effekten på indeklimaet. Det dynamiske varmeregnskab er nemlig bl.a. med til at synliggøre vigtigheden af et godt indeklima, så man undgår problemer med fugt, skimmelsvamp og uensartet opvarmning.

'I boliger, hvor der spares meget på opvarmningen ved at holde temperaturen lav og begrænse ventilation og udluftning, er der risiko for, at der opstår meget høje koncentrationer af fugt og kuldioxid (CO2) i indeluften. Det øger risikoen for omfattende vækst af skimmelsvampe på boligens indvendige overflader, og det øger risikoen for træthed, hovedpine, nedsat produktivitet og også mere alvorlige sygdomme blandt beboerne. Disse tab er naturligt nok vanskelige at prissætte, men de kan overstige de sparede varmeudgifter meget betydeligt', skriver forskerne bl.a. i notatet.

Forskerne, som har interviewet både beboere og driftspersonale i boligafdelingerne, peger på, at uddannelsen af driftspersonalet og en klar og tydelig kommunikation fra boligorganisationernes side er afgørende for, om den nye opgørelsesmetode har en fremtid. De er således enige med bestyrelsesformanden i afdelingen på Gadekærvej i, at det kræver en stor kommunikationsindsats og tager tid at ændre gamle vaner.

Samlet set anbefaler forskerne at fortsætte udviklingen og implementeringen af de nye varmeregnskaber som koncept. Så de spiller bolden videre til indenrigs- og boligministeren og en politisk proces, som i de kommende måneder skal afgøre, om det dynamiske varmeregnskab har en fremtid.