Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Digital optimering bliver et centralt fokusområde, når Domea.dk sammen med sine kunder tager de næste skridt i retning af en stadig mere effektiv bygningsdrift. Det digitale overblik over bygningerne er nemlig forudsætningen for, at vi træffer de rigtige beslutninger.

Dermed ligger opgavebeskrivelsen for 51-årige Per Klitte klar, når han inden længe får ansvaret for, at Domea.dk udvikler og implementerer de rigtige digitale løsninger, som kan understøtte en effektiv bygningsdrift hos vores kunder.

- Når vi begynder at tage flere digitale værktøjer i brug i byggeriet, får vi nogle helt nye muligheder. Den viden og de data, vi samler op, kan vi bruge til ret præcist at afgøre, hvor skoen trykker – og derved får vi også et langt bedre udgangspunkt for at kunne rådgive og hjælpe vores kunder med at træffe de rigtige, fremadrettede beslutninger. Det er den indsats, som Per med sin store viden og erfaring kommer til at stå i spidsen for, og jeg glæder mig meget til at få ham med ombord, siger Lars Holmbjerg, der er direktør for koncernøkonomi og forretningsudvikling i Domea.dk.

Hvornår og hvor meget?

Noget af det, som for alvor bliver vigtigt i fremtiden, er at få skabt et samlet digitalt overblik over bygningsmassen hos kunderne. Når man drifter flere ejendomme, er der nemlig væsentlige fordele ved at vide, præcis hvornår facaderne skal males, vinduerne udskiftes eller tagene efterses. For når først det overblik er til stede, er det alt andet lige nemmere fx at købe rettidigt ind – og i de rette mængder – eller at lave skarpe udbud, når man lægger drifts- og vedligeholdelsesopgaver ud til samarbejdspartnere.

Det virker måske meget enkelt. Og hvis man spørger den nye chef for området, behøver det faktisk heller ikke være raketvidenskab.

- Hvis man bruger de eksisterende teknologiske muligheder klogt, bidrager de til en større viden og et bedre overblik over bygningsmassen – og dermed også til, at vi træffer gode beslutninger til gavn for kunderne. Vi trækker så at sige en masse usikkerheder og gætværk ud af ligningen, forklarer Per Klitte.

Effektiv drift og bæredygtighed går hånd i hånd

Trods de åbenlyse fordele ved at arbejde målrettet med digital bygningsdrift, er bygge- og anlægssektoren i dag blandt de mindst digitaliserede sektorer i Danmark. Og derfor er der også et stort potentiale. Alene herhjemme forventes det, at vi ville kunne spare et tocifret milliardbeløb årligt, hvis vi havde en fuld digital håndtering af bygninger, fremgår det af Bygherreforeningens rapport om digitalisering af byggeriet fra 2020.

- Vi er glade for at få en stærk digital kompetence ombord til at understøtte det gode arbejde, der allerede er i gang i vores drift. Det er noget, vi har brug for og et vigtigt led i bestræbelserne på at understøtte en endnu mere effektiv digital drift og sætte yderligere gang i arbejdet med at udvikle bæredygtige løsninger til vores kunder, siger regionsdirektør Uffe Andreasen.

Behovet for et bedre digitalt overblik gør sig således også gældende, når Domea.dk sammen med sine kunder skal træffe grønne og bæredygtige valg. Byggeriet står nemlig for 30% af CO2-udledningen og 40% af det samlede energiforbrug herhjemme. Og derfor har vi brug for et mere databaseret og faktuelt grundlag for, hvordan vi bedst bidrager til at nedbringe klimabelastning og ressourceforbrug.

Per Klitte kommer fra en stilling som direktør og medejer af Eseebase, en it-virksomhed, der leverer løsninger til digital bygningsdrift og vedligehold.

Han bliver en del af teamet Digital forretningsudvikling i Domea.dk og kommer til at arbejde fra Landscenteret i Vejle. Selv er han bosat i Silkeborg med sin familie.