Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Landskonferencen i billeder

Klik på pilene i billedet for at bladre. Foto: Jacob Ljørring

Domea.Dk 2025 JL 0413
Domea.Dk 2025 JL 0457
Domea.Dk 2025 JL 0662
Domea.Dk 2025 JL 0712
Domea.Dk 2025 JL 0751
Domea.Dk 2025 JL 0934
Domea.Dk 2025 JL 0971
Domea.Dk 2025 JL 1034
Domea.Dk 2025 JL 1226
Domea.Dk 2025 JL 1332
Domea.Dk 2025 JL 1414
Domea.Dk 2025 JL 1581
Generalfors 2025 JL 8294
Generalfors 2025 JL 8700
Generalfors 2025 JL 9607
Generalfors 2025 JL 9880
Prismodtager 2025 JL 1575

Weekendens landskonference i Domea.dk stod i demokratiets tegn – i mere end én forstand. Landskonferencen er i høj grad en fest for de mange frivillige beboere, der har meldt sig under fanerne og gør en forskel for hverdagsdemokratiet ude i boligområderne. Og netop dét satte vi spot på i år – det helt nære demokrati såvel som demokratiet på den helt store klinge:

Hvad sker der med vores demokrati? lød årets tema.

240 beboerdemokrater og personale fra hele landet var samlet i Nyborg på Fyn for at tage en temperaturmåling på demokratiet og fejre sig selv og hinanden i samme ånd.

Det er beboere, som stiller sig op og siger: Jeg ta’r den. Beboere, som gennem deres engagement i boligorganisationerne og -afdelingerne får hverdagen i boligområderne til at hænge sammen.

- I er hjerteløbere for demokratiet, som Ulrik Haagerup indledte sit oplæg med.

- I er mennesker, der stiller sig til rådighed for andre, fortsatte han.

Ulrik Haagerup er journalist og tidligere nyhedsdirektør i DR. I dag er han stifter af og direktør i Constructive Institut, som arbejder med konstruktiv journalistik, og hans budskab var klart:

- Verden er forandret. Vi kan ikke tage demokratiet for givet, sagde han og pegede bl.a. på, at vi er på vej ind i det, han kaldte for et ’emokrati’.

Det er følelserne, der styrer – vi forlader os ikke længere på fakta, lød budskabet. Hvis vi opfatter og føler noget på en bestemt måde, er det sådan, vi ser det. Opfattelse er virkelighed. Tænk bare på Trump – som i sin første præsidentperiode ifølge New York Times løj intet mindre end 22.247 gange. Men han og hans følgere syntes det, han sagde, var rigtigt – så det blev deres virkelighed.

- Der er brug for demokratisk mobilisering, og magten ligger hos jer. Vis, at man kan være uenig på en god måde, respekter andres holdninger. Hvis man har visionen og går sammen om det, kan man godt flytte store ting. For der er steder, hvor det går godt. Der er også noget, der fungerer – og det skal vi lade os inspirere af, rundende Ulrik Haagerup af.

Luk andre ind

Kender du det? Det føles altid, som om det er de samme mennesker, der rækker hånden op og engagerer sig i fællesskabet.

I fodboldklubben, i strikkeklubben, i boligforeningen, i forældrebestyrelsen. Dem skal vi hylde, betonede vores konferencier Mark Stokholm, som til daglig er vært på DR’s Aftenshowet – og samtidig skal vi huske på, at vi hver især gør det, vi kan. Tingene er ikke altid, som de ser ud inde bag ligusterhækken.

Mark Stokholm sendte os derefter på en mental helikoptertur fra Haagerup og Trump og helt ind i bestyrelseslokalet til professor Mette Neville fra Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet. Og hun var ikke er i tvivl om, hvad beboerdemokraterne i det almene kan:

- Hvis I er frivillige bestyrelsesmedlemmer, der kan drive en forening, kan I det hele. Stor ros til jer, sagde Mette Neville og adresserede samtidig, hvor svært det kan være at få mennesker – der kan – til at stille op. Og hvor svært det kan være at lukke nogen, der ikke ligner en selv, ind i gruppen.

Og det er noget af det, der kan true demokratiet, fortalte hun. Særligt i en tid, hvor det er svært at rekruttere nye medlemmer til bestyrelserne.

- Der er en risiko ved, at alle ligner hinanden og tænker ens i en bestyrelse. Det kan være et problem for udviklingen. Så det er vigtigt, at man tør invitere mennesker ind, som ser anderledes på tingene eller har nogle andre kompetencer. Og hvis man skal lykkes med det, må man gøre sig klart, hvad der tænder de forskellige grupper. Det er det, I skal tale ind i, sagde Mette Neville og pegede på en anden ting, man skal være sig bevidst:

- Det er svært at acceptere, at andre er anderledes eller har en anden holdning. Og det er vigtigt at vide, at det er svært.

Bak op

Det råd kunne de måske godt have brugt i haveforeningen Jørgen Berthelsens Minde uden for Aalborg, hvor demokratiet i den grad slår gnister, og tonen til tider er ubarmhjertig. På dag to fik vi besøg af Gitte Sønderby, producent på tv-programmet ’Balladen og kolonihaven’, som har været vist på TV 2.

I haveforeningen er der overordnet set to grupper – de unge og de gamle. De gamle vil gerne have, at tingene er, som de plejer – mens de unge føler, det skal være på en anden måde.

De unge har afsat den gamle formand og er begyndt at håndhæve foreningens reglement langt mere nidkært end tidligere. Og det giver mildest talt gnidninger.

- Serien handler om os alle sammen – om vores demokrati. Den er et portræt af Danmark, fortalte Gitte Sønderby, som kunne bakke op om Mette Nevilles perspektiver på gruppedynamikkerne i en bestyrelse – hvor man ofte finder sammen med ligesindede, og har svært ved at lukke nye perspektiver ind. Og det gælder i øvrigt uanset, om man tilhører den ene eller den anden gruppe.

Gitte Sønderby har fulgt karaktererne i serien tæt og portrætteret det svære hverdagsdemokrati. Og hun kom med tre gode råd:

  • Kig på bolden, ikke manden
  • Hvis man selv synes, man har noget at bidrage med, så stil op
  • Bak op om dem, der gider gøre en forskel – og anerkend den frivillige indsats, uanset at der kan være holdninger, du ikke selv deler

Bæredygtighedsprisen 2025

Nogen, der gider gøre en forskel, finder man i boligafdelingen Æblelunden under Boligselskabet Farumsødal. Boligafdelingen stod over for en uforholdsmæssig stor stigning i huslejen på hele 26 pct. Men så tog to beboere skeen i egen hånd. De gennemgik udgiftsposterne én for én for at se,
hvor der kunne være penge at spare. Og på den baggrund samlede de bl.a. beboerne om at vedligeholde de grønne arealer selv, da det var en stor post på driftsbudgettet.

Med lidt tilløb var der fuld opbakning fra deres naboer. Og de to beboeres tiltag har også haft den afledte effekt, at beboere, der normalt ikke engagerer sig i naboskabet, er kommet ud af deres huse og er blevet en aktiv del af fællesskabet. Og økonomien efter tiltaget …? Huslejestigningen på 26 pct. blev reduceret til en stigning på blot 6 pct.

Den store indsats indbragte Æblelunden Bæredygtighedsprisen 2025, som blev uddelt på årets landskonference. Med den følger 40.000 kr. til brug i afdelingen på yderligere bæredygtige indsatser. De to handlekraftige beboere var dog på Mallorca på ferie – med hinanden – og derfor var det formanden for Boligselskabet Farumsødal, Aage B. Nilsson, der var på scenen for at modtage prisen.

Festlig fejring

Scenen blev også centrum for musikalske indslag under konferencen. Aftenunderholdningen stod Michael Carøe og band for, og det udløste både højt humør og høj dansepuls for mange. Mere afdæmpet gik det for sig dagen derpå, hvor der var morgensang med Kaya Brüel og Ole Kibsgaard, som fik Hotel Nyborg Strand til at synge med og vugge i takt.

Og det blev i det hele taget to dage med en fejring af demokratiet og dem, der deltager i det.

En fejring af dem, der stiller op og gør det, de kan.