Slut med brug-og-smid-væk: Gadehavegård tester genanvendelse af byggematerialer

Gadehavegård i Høje-Taastrup består af 986 almene boliger. Hele boligområdet har tidligere figureret på den såkaldte ghettoliste og har været klassificeret som omdannelsesområde siden 2019. Det betyder, at der i de kommende år sker markante forandringer i bebyggelsen. Helt konkret skal 250 boliger rives ned, 80 boliger skal sammenlægges, 105 laves om til ungdomsboliger, 94 sælges fra og 123 nye rækkehuse opføres. Samtidig bliver de resterende boliger renoveret.

Omfanget af projektet kan få de fleste til at tabe kæben. Men faktisk er det et mindre pilotprojekt, som udgør en lille del af det store udviklingsprojekt, der lige nu trækker overskrifter.
Pilotprojektet fungerer nemlig som et laboratorium for, hvordan cirkulært byggeri kan realiseres i praksis. Eller sagt på en anden måde: Hvordan man som bygherre kan blive dygtigere til ikke bare at rive ned, køre væk og bygge nyt, men simpelthen genanvende byggematerialer fra det tidligere byggeri i det nye.

- Der er meget store perspektiver i cirkulær renovering og genanvendelse af byggematerialer. Og det kan meget vel blive et effektivt bidrag til at holde branchens klimaftryk i skak, siger Signe Sønderskov, der er direktør for Byggeri og byudvikling i Domea.dk

Men det sker ikke af sig selv – og ej heller fra den ene dag til den anden.

- Det kræver, at vi går anderledes til værks. At vi arbejder med nænsom nedtagning frem for nedrivning, og at vi har et målrettet fokus på genbrug og genanvendelse, når vi ressourcekortlægger. På den måde kan vi få langt større mængder byggematerialer i cirkulation, og det er det, vi arbejder målrettet med i Gadehavegård, fortæller Signe Sønderskov.

Ressourcer i fokus

Det stod klart allerede i udbuddet i pilotprojektet, da bygherren beskrev, hvad der skulle ske: At flest mulige byggematerialer fra nedrivningen skulle genbruges eller genanvendes – gerne lokalt i samme bebyggelse. Det er en ambition, der både kræver tid og gode datastrukturer.

Kernen i projektet er en grundig ressourcekortlægning, hvor hver bygningsdel vurderes for sit genbrugspotentiale. Klimadata på materialerne er fx helt essentielle. Det gælder både, når man selv genbruger og i de tilfælde, hvor materialer skal ud at skabe værdi andre steder.

- Vi er ved at bygge et fundament og udforske, hvordan vi sikrer mere genbrug i praksis. Og vi håber, at mange vil bygge videre på de erfaringer, vi samler her. Med kortlægningen kan vi også regne på mulige CO2-besparelser ved genbrug frem for brug af nye materialer. Der er nemlig massive CO2-besparelser for byggeriet at hente, hvis vi i fællesskab formår at skalere metoder som dem, vi tester af i pilotprojektet netop nu, fortæller Signe Sønderskov.

Ikke noget som sker med et snuptag

Men selvom det giver god mening at arbejde med nænsom nedtagning og en højere grad af cirkularitet, så er det dog ikke en gratis omgang. Det medfører nemlig også en række risici. Hvordan er kvaliteten af de genbrugte materialer, hvordan forholder det sig med garantien på materialerne, og hvad med holdbarheden på lidt længere sigt?
Der er også hele spørgsmålet om æstetik, hvor vi ifølge Signe Sønderskov skal vænne os til, at ’ny’ ikke per definition er bedre end ’brugt’ – og hvor materialernes slid og patina ses som et aktiv, ikke en fejl.

Endelig skal køb og afsætning af genbrugsmaterialer sættes i system og gøres tilgængeligt i en større skala end det er tilfældet i dag.

Lovgivning skaber momentum

Der er dog også forhold, som skubber på udviklingen. En vigtig driver til øget cirkularitet er den nye lovgivning, som bl.a. kræver miljø- og ressourcekortlægning ved nedrivning af bygninger på over 250 m². Det skaber momentum og gør det lettere for bygherrer at stille skærpede krav til bæredygtighed i udbuddene.

- Villigheden til fornyelse er der. Den bliver selvfølgelig hjulpet på vej af ny regulering. Og når vi har data og erfaringer fra projekter som Gadehavegård, er vi også bedre klædt på til at stille de hensigtsmæssige krav til vores samarbejdspartnere og sætte tydelig retning for projekters bæredygtighed. Det mener jeg sådan set, vi er forpligtet til med vores placering i værdikæden, siger Signe Sønderskov.

Målet er, at erfaringerne fra pilotprojektet kan skaleres og danne grundlag for en ny praksis. I første omgang i det samlede store renoveringsprojekt i Gadegavegård – og senere forhåbentlig også mange andre steder.

- På kort sigt tror vi på, at det her kan motivere flere til at udøve samme nænsomme nedtagning, som lige nu praktiseres i Gadehavegård. På lidt længere sigt kan det være en gamechanger i en branche, som netop slås med en meget stor klimapåvirkning, forklarer Signe Sønderskov.