Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Serviceorienteret kunderådgiver 

Har du erfaring med kundeservice? Er du struktureret og løsningsorienteret? Trives du med digitale værktøjer? Og motiveres du af at hjælpe kunderne, så læs videre her:

Du bliver en del af Kundeservice med fysisk placering i Vejle. Kundeservice er delt på 2 lokationer, men arbejder som en samlet enhed på tværs af hele landet med servicering af lejere, ansøgere og bestyrelser. Du skal have flair for it-systemer og kunne lide at tage ansvar for både dine egne opgaver og afdelingens samlede mål. Det er en afdeling, hvor der sker mange forandringer og fornyelser, så det skal du kunne lide og også gerne selv bidrage til fornyelse og forbedringer.

Om jobbet

Som kunderådgiver vil du sammen med resten af afdelingen få ansvar for de administrative opgaver forbundet med udlejning af boliger. Vi servicerer vores kunder både pr. telefon og skriftligt. Vi arbejder papirløst og med service levels defineret på hver opgave, som skal overholdes. Du vil blive målt på dine resultater, så det er vigtigt, at du trives med sådan en arbejdsmetode. 

I Kundeservice sidder alle medarbejdere med hele Domea.dk’s kundeportefølje og arbejder som et team, og du har kun egne opgaver i meget begrænset omfang. 

Som person trives du i en kundeorienteret high performance-kultur, hvor alle giver et ekstra nap med, når det er nødvendigt. Desuden er du struktureret og løsningsorienteret, du smiler gennem telefonen og er motiveret af at hjælpe vores kunder med alle tænkelige spørgsmål og problemstillinger.

Domea.dk ønsker at være en stærk digital spiller, så du skal trives med udvikling inden for digitale værktøjer, hvor afdelingen hele tiden selv udvikler sig med blandt andet robotteknologi og selvbetjeningsløsninger for at frigive mere tid til rådgivning.

Din profil

  • Erfaring med kundeservice - skriftligt såvel som telefonisk 
  • Meget struktureret og vant til at skifte tempo, når mængden af arbejdsopgaver kræver det 
  • Gode it-kundskaber og tilegner dig nemt brugen af nye systemer 
  • Flair for tal, for at svare på spørgsmål om f.eks. restancer og forbrugsregnskaber samt udregne flytteopgørelse
  • Taler og forstår engelsk, da vi har mange nationaliteter som lejere
  • Ansvarlig og den fuldendte teamplayer, da vi arbejder med fælles portefølje 
  • Nysgerrig og løsningsorienteret, ser muligheder fremfor begrænsninger  
  • Empatisk og serviceorienteret
  • Kendskab til brug af sagsstyrringssystem vil være en fordel da alle opgaver fordeles via et sådant system (eTray)
  • Kendskab til boligudlejning og boligadministrationssystemer vil være en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

På landsplan er vi ca. 600 medarbejdere, der har glæde af en uhøjtidelig omgangsform og gode arbejdsforhold. I Kundeservice får du 22 engagerede og dygtige kolleger fordelt på 2 lokationer, Høje-Taastrup og Vejle.

Domea.dk tilbyder gode udviklingsmuligheder og arbejder målrettet med udvikling af alle medarbejderes kompetencer. Vi tror på, at spændende opgaver, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet giver tilfredse medarbejdere og gode resultater. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer om ugen inkl. frokost – mellem kl. 08:00 – 16:00 Der tilknyttes en god pensionsordning, og du bliver omfattet af sundheds- og behandlingsforsikring. 

Kontakt og ansøgning

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Henriette Løvborg på 76 64 67 52.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt CV og beder dig venligst sende din ansøgning via linket nederst på siden. Ansøgningsfristen er den 14. maj 2021.

Vi udvælger nogle ansøgere, som vil blive indbudt til at sende en kort video præsentation af sig selv og herefter går nogle kandidater videre til samtale-runden, hvor man også kan blive indbudt til at udfylde en adfærdsprofil digitalt.

Tiltrædelse efter aftale.

Domea.dk er en af Danmarks førende udbydere af administration og rådgivning, herunder byggeri og byudvikling, til den almene branche. Vores kunder er almene boligorganisationer, boligadministrationer og kommuner, der tilsammen ejer ca. 60.000 boliger over hele landet. 

Vores mission er ’Sammen gør vi Danmark til et bedre og billigere sted at bo’. Det opnår vi ved at forny det almene fællesskab, fokusere på bæredygtighed og realisere kundernes individuelle mål, visioner og drømme. Samtidig vil vi gerne forene vores medarbejderes drømme om det gode arbejdsliv med vores mål og ambitioner.

Søg jobbet