Serviceorienteret kundeserviceassistent med flair for telefonservice
Kan du lide og motiveres af at betjene kunderne via telefonen og hele tiden give en god service? Er du energisk, struktureret og løsningsorienteret? Har du erfaring med kundeservice? Trives du med digitale værktøjer?
Så har vi jobbet til dig, da vi udvider teamet med en kollega, hvis primære opgave bliver at betjene telefoner og svare på de spørgsmål vores ansøgere på ventelisten og lejer har, samt enkelte administrative opgaver. Stillingen er 37 timer ugentligt inkl. frokost og ligger i tidsrummet mandag til torsdag fra kl. 08.00-1600, fredag 08.00-15.00.
Du bliver en del af Kundeservice med fysisk placering i Vejle. Jobbet er for dig som nemt lærer at navigere i flere it-systemer og kan lide at tage ansvar for både dine egne opgaver og afdelingens samlede mål. Det er en afdeling, hvor der sker mange forandringer og fornyelser, så det skal du kunne lide og også gerne selv bidrage til fornyelse og forbedringer.
Om jobbet
Vi søger en proaktiv og arbejdsom kundeserviceassistent, som skal være første led i vores telefonservice for ansøgere og beboere. Vi arbejder digitalt i flere systemer samtidig, hvor struktur og detaljer er vigtige.
Samtidig er der enkelte arbejdsopgaver for hele kontoret i Vejle, f.eks. at bestille kontorartikler mv., og dermed også holde øje med hvad der måtte mangle.
Kundeservice i Domea.dk er en dynamisk afdeling, hvor alle medarbejdere arbejder som et team og opgaverne deles. Vi er i rivende udvikling, tingene går stærkt og forandringer er der mange af, men vi brænder, for det vi laver. Vi giver helt almindelige folk et hjem at bo i, og det betyder rigtig meget for mange mennesker.
I afdelingen stiler vi mod en kundeorienteret high performance-kultur, hvor alle giver et ekstra nap med, når det er nødvendigt, og hvor vi kan være rollemodeller i virksomheden for den gode service. Derfor ønsker vi en kollega, som smiler gennem telefonen og er motiveret af at hjælpe vores kunder med alle tænkelige spørgsmål og problemstillinger.
Om dig
Af dig som vores nye kollega, forventer vi at du:
- Har erfaring med kundeservice - telefonisk såvel som skriftligt
- Kan lide at telefonbetjening er den største del af din arbejdsdag
- Har gode it-kundskaber og nemt tilegner dig brugen af nye systemer
- Taler og forstår engelsk, da vi har mange nationaliteter som lejere
- Er nysgerrig og løsningsorienteret, ser muligheder fremfor begrænsninger.
Kendskab til boligudlejning og boligadministrationssystemer vil være en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder
På landsplan er vi ca. 600 medarbejdere, der har glæde af en uhøjtidelig omgangsform og gode arbejdsforhold. I Kundeservice får du 22 engagerede og dygtige kolleger fordelt på 2 lokationer - henholdsvis Vejle og Høje-Taastrup.
Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og arbejder målrettet med udvikling af alle medarbejderes kompetencer. Vi har flextidsordning og arbejdstiden er inkl. frokost. Vi har selvfølgelig også frugtordning og god kaffe. Vi har diverse rabatordninger for vores medarbejdere blandt andet også med fitnesscentre, fordi vi tror på, at sunde medarbejdere trives bedst.
Vi tror på, at spændende opgaver, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet giver tilfredse medarbejdere og gode resultater. Der tilknyttes en god pensionsordning, og du bliver omfattet af sundheds- og behandlingsforsikring. Efter oplæring tilbydes mulighed for hjemmearbejde 2 dage ugentligt.
Sidst men ikke mindst har vi i vores strategi skrevet, at vi vil være en bæredygtig virksomhed, og den rejse kan du som ny medarbejder være med på.
Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Henriette Malcolm Løvborg på 23 11 51 17.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt CV. Ansøgningsfristen er den 2. januar 2026, og vi holder samtaler efter ansøgningsfristen er udløbet.
Tiltrædelse efter aftale.
Domea.dk er en af Danmarks førende udbydere af administration og rådgivning, herunder byggeri og byudvikling, til den almene branche. Vores kunder er almene boligorganisationer, boligadministrationer og kommuner, der tilsammen ejer ca. 95.000 boliger over hele landet.
Vores mission er ’Sammen gør vi Danmark til et bedre og billigere sted at bo’. Det opnår vi ved at forny det almene fællesskab, fokusere på bæredygtighed og realisere kundernes individuelle mål, visioner og drømme. Samtidig vil vi gerne forene vores medarbejderes drømme om det gode arbejdsliv med vores mål og ambitioner.