Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Ejendomsfunktionær 

Kan du godt lide at arbejde under åben himmel? Og har du lyst til at arbejde med det grønne område? Så læs videre her:

Til servicecenteret for MNV Bolig søger vi en ejendomsfunktionær inden for det grønne område. I servicecenteret passer vi MNV Boligs knapt 1500 boliger på Sjælland. Arbejdet er primært imellem Kalundborg kommune og Holbæk med mødested i Jægerspris.

Du skal primært vedligeholde og udvikle de grønne områder, du skal kunne arbejde selvstændigt og vil i høj grad få indflydelse på tilrettelæggelsen af dine egne opgaver. 

Din nærmeste leder er driftslederen.

Jobbet som ejendomsfunktionær

Du har i samarbejde med det grønne team det daglige ansvar for:

  • Renholdelse og vedligeholdelse af de grønne områder, herunder plantepleje
  • Vedligeholdelse af maskiner og værktøj
  • Beboerservice/småreparationer 
  • Øvrige forefaldende opgaver.

Om dig

  • Du har erfaring med grønne områder, og du må gerne have erfaring med håndværksmæssige opgaver
  • Du har erfaring med betjening af forskelligt materiel til pasning af grønne områder
  • Du er fortrolig med it (tablets, smartphones m.v.)
  • Du har kørekort.

Endvidere lægger vi vægt på, at du:

  • Er serviceorienteret og har gode samarbejdsevner
  • Er venlig og har en imødekommende optræden overfor beboerne 
  • Er fleksibel og initiativrig
  • Er ordensmenneske og har humoristisk sans.

Ved ansættelse skal der vises straffeattest og anmærkningsfri børneattest.

Vi tilbyder

Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og arbejder målrettet med udvikling af alle medarbejderes kompetencer. Vi tror på, at spændende opgaver, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet giver tilfredse medarbejdere og gode resultater. 

Løn og pension i henhold til gældende overenskomst mellem Boligselskabernes Landsforening og Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning. Der tilknyttes desuden en sundheds- og behandlingsforsikring.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Kontakt og ansøgning

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte driftsleder Niels Chidekel på 40 16 31 18.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV. Du sender din ansøgning via linket nederst på siden. Ansøgningsfristen er den 1. november 2022, og vi forventer at holde samtaler i uge 45.

Tiltrædelse så hurtigt som muligt.

Domea.dk er en af Danmarks førende almene administrations- og rådgivningsvirksomheder. Vores kunder er almene boligorganisationer og -administrationer, der tilsammen ejer og administrerer godt 80.000 boliger fordelt over hele landet. Sammen med vores kunder vil vi gøre Danmark til et bedre og billigere sted at bo.

Søg jobbet