Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Ejendomsmester til Servicecenter Haderslev

- med fokus på ind- og fraflytningssyn

Vi søger en kollega m/k på fuld tid med tiltrædelse senest den 1. januar 2025 eller snarest muligt. Du vil blive en del af vores team på i alt 17 medarbejdere i Haderslev, hvor vi betjener ca. 1.500 lejemål. Din nærmeste leder er driftslederen.

Dit job

Arbejdsopgaverne vil primært bestå af syn af lejemål, opfølgning på flyttesager og tilsyn med håndværkere – du vil sammen med en kollega blive en del af denne proces. Byen er delt i to ansvarsområder, men der vil ske overlapning i forbindelse med ferie, sygdom m.m.

Jobbet er meget udadvendt, og du er ofte det første indtryk, vores lejere får af selskabet. Derfor er det vigtigt, at du trives med menneskelig kontakt og har en god forståelse for menneskelige reaktionsmønstre.

Dine primære opgaver er:

  • Gennemførelse af ind- og fraflytningssyn, samt opfølgning på flyttesager
  • Fremvisning af boliger
  • Håndtering af nye indflyttere 
  • Øvrige forefaldende opgaver.

Vi tilbyder

Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og arbejder målrettet med udvikling af alle medarbejderes kompetencer. Vi tror på, at spændende opgaver, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet giver tilfredse medarbejdere og gode resultater. 

Løn og pension i henhold til gældende overenskomst mellem Boligselskabernes Landsforening og Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning. Der tilknyttes desuden en sundheds- og behandlingsforsikring.

Om dig – erfaring med håndværksmæssige opgaver

Vi syner primært elektronisk og har fast pris på primære opgaver ifm. synsprocessen. Der er dog mange tilfælde, hvor en anslået pris skal anføres. Det er derfor ønskeligt, at du har en håndværksmæssig baggrund, men det er intet krav. Du skal kunne arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt, og du vil i høj grad have indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver. Endvidere vil der blive lagt vægt på at du:

  • Har forståelse for økonomi
  • Er fortrolig med it
  • Er serviceorienteret og har gode samarbejdsevner
  • Er venlig og har en imødekommende optræden overfor beboere 
  • Er fleksibel og initiativrig

Ved ansættelse skal der vises straffeattest og anmærkningsfri børneattest.

Kontakt og ansøgning

Vil du høre mere om jobbet, kan du ringe til driftsleder Allan Bak Christensen på 76 44 44 07, eller til din kommende kollega Henrik Neertoft på 29 39 30 63.

Vi ser frem til at modtage dit CV. Det er ikke et krav at vedlægge en ansøgning, men skriv som minimum et par linjer i dit CV om din motivation for at søge jobbet. Ansøgningsfristen er den 10. november 2024. De udvalgte kandidater vil blive indkaldt til samtale, som afholdes den 21. november 2024.

Domea.dk er en af Danmarks førende almene administrations- og rådgivningsvirksomheder. Vores kunder er almene boligorganisationer og -administrationer, der tilsammen ejer og administrerer godt 80.000 boliger fordelt over hele landet. Sammen med vores kunder vil vi gøre Danmark til et bedre og billigere sted at bo.

Søg jobbet