Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport tilladelser midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Gartner til de grønne områder 

Kan du godt lide at arbejde ude i det fri? Trives du med en hverdag, hvor ikke to dage er ens? Og en hverdag med en kombination af både selvstændighed og samarbejde i et team?

Servicecenter Horsens søger en gartner til Boligselskabet Domea Østjylland.

Dit job – en alsidig hverdag

Din alsidige hverdag vil primært omfatte pasning af de grønne områder i de boligafdelinger, der er tilknyttet Servicecenter Horsens. I tæt samarbejde med dine kolleger i det grønne team får du det daglige ansvar for:

  • Renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af de grønne områder, herunder plantepleje
  • Vedligeholdelse af maskiner og værktøj
  • Beboerservice/småreparationer 
  • Øvrige forefaldende opgaver.

Dit team

I Servicecenter Horsens er vi 12 ansatte, både driftspersonale og kontorpersonale. Kontoret ligger i Horsens, og vi sørger for, at beboerne i vores ca. 1100 lejemål har et godt sted at bo. Vi er et team som spiller hinanden gode og bakkes op af Domea.dk backoffice i Høje-Taastrup og Vejle.

Vi tilbyder – gode vilkår og kollegaer der samarbejder 

Når du starter hos os, vil du hurtigt mærke at vi har det godt sammen i teamet. Vi tror på, at variation i opgaverne, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet giver glade medarbejdere. Vi kan tilbyde:

Løn og pension i henhold til gældende overenskomst

  • Sundheds- og behandlingsforsikring, og du bliver også omfattet af sundhedsordning hos Pension Danmark 
  • Tæt samarbejde og sparring med din leder
  • En god introduktion til dine nye arbejdsopgaver og til din nye arbejdsplads
  • Mødetider er mandag til torsdag 07.00-15.30, fredag 07.00-12.00. 
  • I vinterperioden kan der forekomme dage, hvor vi salter, men vinterbekæmpelse generelt varetages af en ekstern underleverandør.

Din nærmeste leder bliver driftslederen, som vil støtte dig og sikre, at du trives i rollen og samarbejdet.

Om dig – erfaring med arbejde i de grønne områder

Vi ser gerne, at du har en baggrund som gartner, eller har erfaring med at arbejde i de grønne områder. Vi vægter også følgende kvalifikationer højt: 

  • Kendskab til betjening af forskelligt materiel til pasning af grønne områder
  • Erfaring med håndværksmæssige opgaver
  • Fortrolighed med brug af Iphone og tablet 
  • Evnen til at arbejde både i team og selvstændigt – du vil i høj grad få indflydelse på tilrettelæggelsen af dine egne opgaver
  • Du er venlig og har en imødekommende optræden overfor beboerne 
  • Du har gyldigt kørekort.

Ved ansættelse skal der vises straffeattest og anmærkningsfri børneattest.

Kontrakt og ansøgning

Vil du høre mere om jobbet, kan du ringe til driftsleder Henrik Walentin Johansen på 6136 7337, eller ledende ejendomsmester Claus Nielsen på 3046 8885

Vi ser frem til at modtage dit CV. Du behøver ikke skrive en ansøgning, men skriv gerne et par linjer i dit CV om hvorfor du søger denne stilling. Ansøgningsfristen er 25. juni 2025 – bemærk: vi holder samtaler løbende.

Tiltrædelse snarest muligt.

Domea.dk er en af Danmarks førende almene administrations- og rådgivningsvirksomheder. Vores kunder er almene boligorganisationer og -administrationer, der tilsammen ejer og administrerer godt 95.000 boliger fordelt over hele landet. Sammen med vores kunder vil vi gøre Danmark til et bedre og billigere sted at bo.  

Søg jobbet