Ejendomsfunktionær til boliger og grønne arealer
Har du erfaring med vedligeholdelse af boliger og grønne arealer - og trives du med en varieret hverdag, hvor du skal yde den bedste service overfor vores beboere.
Dit team
Servicecenter Syd søger en ejendomsfunktionær m/k. Du får i alt 13 kollegaer, hvoraf de 2 er i dit team i Tønder Boligselskab. I har hver jeres opgaver, som I selvstændigt planlægger, og I hjælper og afløser hinanden ved fravær og ferie. I Servicecenter Syd kommer vi med forskellige baggrunde, hvilket vi ser stor værdi i - ligesom vi respekterer hinandens faglig- og forskelligheder. Dit primære mødested vil være i Tønder, hvor I møder ind på ejendomskontoret.
Dit job – en alsidig hverdag
Ejendomsfunktionæren har i samarbejde med driftslederen det daglige ansvar for følgende:
- Renholdelse og vedligeholdelse af de grønne områder
- Beboerservice og småreparationer i afdelingerne
- Syn af lejemål, ind og fraflytning
- Vedligeholdelse af maskiner og værktøj
- Snerydning og glatførebekæmpelse – også uden for normal arbejdstid
- Ad hoc-opgaver.
Vi tilbyder – gode vilkår og kollegaer, der samarbejder
Når du starter hos os, vil du hurtigt mærke det stærke sammenhold og gode humør i teamet. Vi tror på, at variation i opgaverne, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet giver glade medarbejdere. Vi kan tilbyde:
- Gode kontraktforhold: Løn og pension i henhold til gældende overenskomst mellem BL og ESL, samt en sundheds- og behandlingsforsikring
- Gode faglige udviklingsmuligheder, dygtige og gode kolleger og en afvekslende hverdag
- Mødetider er mandag til torsdag 07.00-15.30, samt fredag 07.00-12.00.
Om dig – erfaring med drift af grønne områder/Beboerservice opgaver
Din konkrete baggrund er ikke så vigtig, men vi forventer, at du har erfaring med grønne områder og praktisk arbejde inden for bygningsvedligeholdelse og ejendomsservice.
Derudover er det vigtigt for os, at du:
- Har erfaring med betjening af forskelligt materiel
- Er fortrolig med it (iPhone og tablet)
- Er serviceorienteret og har gode samarbejdsevner
- Er venlig og har en imødekommende optræden overfor beboerne
- Har kørekort og gerne trailerkørekort.
- Har synskursus / eller er villig til at komme på kursus, da syn af boliger vil være en del af arbejdet.
Ved ansættelse er det et krav, at du har et gyldigt kørekort samt kan fremvise straffeattest og anmærkningsfri børneattest.
Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte driftsleder Allan Stojko på 61 22 28 86.
Vi ser frem til at modtage dit CV. Du behøver ikke skrive en ansøgning, men skriv gerne et par linjer i dit CV om, hvorfor du søger dette job. Vi forventer at afholde samtaler løbende, så vent ikke for længe med at søge.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Domea.dk er en af Danmarks førende almene administrations- og rådgivningsvirksomheder. Vores kunder er almene boligorganisationer og -administrationer, der til sammen ejer og administrerer godt 95.000 boliger fordelt over hele landet. Sammen med vores kunder vil vi gøre Danmark til et bedre og billigere sted at bo.