Ejendomsmester til drift og vedligehold
Vil du være med til at skabe trygge og velfungerende rammer for vores beboere? Og sætter du pris på både samarbejde og selvstændighed i din hverdag?
Vi søger en ejendomsmester til vores team, der med overblik, ansvarsfølelse og en god portion menneskelig forståelse vil være med til at sikre den daglige drift og vedligeholdelse af vores boligafdelinger i Storkøbenhavn og gøre en positiv forskel for vores beboere.
Et job med mening, gode kolleger og plads til humor
Du bliver en del af et fagligt stærkt og socialt velfungerende team på 15 kolleger med forskellige baggrunde. Her hjælper vi hinanden og løser opgaverne i fællesskab – med fokus på både høj kvalitet og god beboerkontakt.
Vi administrerer 1.255 lejemål fordelt på 18 boligafdelinger i Storkøbenhavn.
Dine opgaver
Som ejendomsmester får du – i samarbejde med driftslederen – ansvar for opgaver som:
- Drift og vedligeholdelse af bygninger og udenomsarealer
- Ind- og udflytningssyn samt kvalitetskontrol
- Kontakt med beboere – og løsning af dagligdags serviceopgaver og reparationer
- Betjening og tilsyn med bygningernes tekniske installationer
- Håndtering af forsikringssager og mindre entrepriser i samarbejde med driftsleder.
Vi tilbyder
- En meningsfuld hverdag, hvor du er tæt på både beboere og kolleger
- Gode udviklingsmuligheder og mulighed for efteruddannelse
- Et trygt og inkluderende arbejdsmiljø
- Løn og pension efter gældende overenskomst
- Sundheds- og behandlingsforsikring
- Fleksible mødetider: typisk kl. 07.00–15.00 (fredag til 14.30), eller efter aftale.
Hvem er du?
Vi lægger vægt på dine evner og din indstilling – og vi håber, du:
- Kunne have en faglig baggrund som håndværker, ejendomsservicetekniker eller noget helt tredje – det vigtigste er, at du har lysten og evnen til at gøre en forskel
- Har en serviceminded og imødekommende tilgang til både beboere og kolleger
- Trives med selvstændighed, men også værdsætter samarbejde
- Har forståelse for tekniske installationer og flair for it
- Har kørekort (kategori B).
Ved ansættelse skal der fremvises straffeattest og børneattest uden anmærkninger.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte driftsleder Ulrik Hansen på 61 20 68 65
Send dit CV senest den 28. november 2025. Du behøver ikke skrive en traditionel ansøgning – men skriv gerne et par linjer i CV’et om, hvorfor du søger. Vi forventer at holde samtaler onsdag og torsdag i uge 49.
Vi opfordrer alle kvalificerede – uanset køn, alder og baggrund – til at søge stillingen.
Tiltrædelse: Snarest muligt.
Domea.dk er en af Danmarks førende almene administrations- og rådgivningsvirksomheder. Vores kunder er almene boligorganisationer og -administrationer, der til sammen ejer og administrerer godt 95.000 boliger fordelt over hele landet. Sammen med vores kunder vil vi gøre Danmark til et bedre og billigere sted at bo.