Ejendomsfunktionær til de grønne områder
Servicecenter Haderslev
Kan du godt lide at arbejde ude i det fri? Trives du med en hverdag, hvor ikke to dage er ens? Og en hverdag med en kombination af både selvstændighed og samarbejde i et team?
Dit job – en alsidig hverdag
Din hverdag vil primært omfatte pasning af de grønne områder i vores mange store og flotte udearealer i Haderslev og omegn. I tæt samarbejde med dine kolleger i det grønne team får du det daglige ansvar for:
- Renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af de grønne områder, herunder plantepleje
- Vedligeholdelse af maskiner og værktøj
- Affaldshåndtering
- Beboerservice/småreparationer
- Øvrige forefaldende opgaver.
Dit team
Du kommer til at indgå i et team på i alt 17 medarbejdere i Haderslev. Vi har forskellige baggrunde, der gør, at vi sammen kan løse næsten alle opgaver uden ekstern hjælp. Vi hjælper hinanden og arbejder hver dag for et fælles mål: at sikre en høj standard på de grønne arealer og derved skabe tilfredse beboere.
Vi tilbyder - gode vilkår og kollegaer, der samarbejder
Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og arbejder målrettet med udvikling af alle medarbejderes kompetencer. Vi tror på, at spændende opgaver, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet giver tilfredse medarbejdere og gode resultater.
- Løn og pension i henhold til gældende overenskomst
- Sundheds- og behandlingsforsikring, og du bliver også omfattet af sundhedsordning hos Pension Danmark
- En god introduktion til dine nye arbejdsopgaver og til din nye arbejdsplads
- Mødetider er mandag til torsdag 07.00-15.30, fredag 07.00-12.00.
Din nærmeste leder er driftslederen, som vil støtte dig og sikre, at du trives i rollen og samarbejdet.
Om dig – erfaring med arbejde i de grønne områder
Vi ser helst, at du har erfaring med at arbejde i de grønne områder, men din konkrete baggrund er ikke det afgørende. Vi vægter derimod følgende kvalifikationer højt:
- Kendskab til betjening af forskelligt materiel til pasning af grønne områder
- Erfaring med håndværksmæssige opgaver
- Fortrolighed med brug af it (Iphone)
- Er servicemindet og har gode samarbejdsevner
- Er venlig og har en imødekommende optræden overfor beboerne.
Ved ansættelse skal der vises straffeattest og anmærkningsfri børneattest.
Kontakt og ansøgning:
Vil du høre mere om jobbet, kan du ringe til driftsleder Morten Ø. Straarup på 23 10 66 24.
Vi ser frem til at modtage dit CV. Det er ikke et krav at vedlægge en ansøgning, men skriv som minimum et par linjer i dit CV om din motivation for at søge jobbet. Ansøgningsfristen er søndag den 30. november 2025.
De udvalgte kandidater vil blive indkaldt til samtale, som holdes i uge 50.
Tiltrædelse: Den 1. februar 2026
Domea.dk er en af Danmarks førende almene administrations- og rådgivningsvirksomheder. Vores kunder er almene boligorganisationer og -administrationer, der tilsammen ejer og administrerer godt 95.000 boliger fordelt over hele landet. Sammen med vores kunder vil vi gøre Danmark til et bedre og billigere sted at bo.