Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport tilladelser midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Leder af drift og beboerservice 

Er du god til at skabe trivsel omkring dig og få ting til at spille i hverdagen? Trives du med både drift, mennesker og ledelse – og vil du være med til at skabe trygge hjem og en velfungerende hverdag for beboere og kolleger? Så læs med her.

Et job med mening og masser af kontaktflader

Hos os får du en vigtig rolle i en organisation, hvor service og kvalitet går hånd i hånd. Du bliver en del af et stærkt driftsfællesskab med otte engagerede kolleger, der sammen servicerer ca. 700 boliger i Rødovre. I din rolle har du ansvaret for driften af 3 boligafdelinger med tilhørende 300 lejemål. Du refererer til vores kundechef i Domea.dk, Høje-Taastrup, og bliver bindeleddet mellem beboere, bestyrelser og dine medarbejdere i driften.

Dine opgaver – ledelse, planlægning og udvikling

Som vores nye ejendomsmester er din fornemste opgave at sikre, at både mennesker og bygninger trives. Du sætter retning for den daglige drift, motiverer dit team og sikrer, at vi leverer høj kvalitet i alt, hvad vi gør. Du får bl.a. ansvar for at:

  • Koordinere og prioritere opgaver for driftsmedarbejderne og skabe motivation og udvikling i teamet
  • Følge op på budgetter og driftsplaner – og tænke fremad i vedligeholdelse og optimering
  • Gennemføre mindre bygge- og renoveringsopgaver, samt stå for overdragelse fra byggeri til drift
  • Udføre syn ved ind- og fraflytning og håndtere forsikringssager
  • Deltage på afdelings-, regnskabs- og budgetmøder. Der kan forventes deltagelse på ca. 20 aftenmøder om året i forbindelse med afdelings- og beboermøder.

Gode rammer og plads til indflydelse

Vi tror på, at man arbejder bedst, når man trives. Derfor får du hos os:

  • En attraktiv lønpakke, pension og sundhedsforsikring
  • Mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag - med fleksibilitet til familieliv
  • Et stærkt team med kolleger, der altid hjælper hinanden
  • En arbejdsplads med højt fokus på beboertilfredshed og udvikling af driften
  • En hverdag med stor selvstændighed og indflydelse.

Hvem er du?

Du er en leder, der kan få både mennesker og opgaver til at lykkes. Du motiveres af at skabe en god hverdag for dit team og af at vide, at dit arbejde gør en forskel for mange menneskers hjem. Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med drift, byggeri eller ejendomsservice
  • Har prøvet kræfter med ledelse og trives i rollen som teamets omdrejningspunkt
  • Er stærk administrativt og tryg ved IT og digitale værktøjer
  • Trives med mange kontakter og har en naturlig sans for god service.

Du skal kunne stille bil til rådighed og have kørekort. Der ydes selvfølgelig kørselsgodtgørelse.

Ved ansættelse skal der vises straffe- og børneattest uden anmærkninger.

Klar til et job med ansvar, mening og gode kolleger?

Send os dit CV hurtigst muligt – du behøver ikke skrive en ansøgning, men fortæl gerne kort i dit CV, hvorfor du søger stillingen. Ansøgningsfrist: 26. november 2025.

Vil du vide mere? Kontakt kundechef Jacob Seiling Olsen på 23 48 88 02.

Søg jobbet