Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport tilladelser midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

AlmenKompas er den almene sektors fælles standard og beslutningsgrundlag for at arbejde med bæredygtighed. AlmenKompas har defineret fælles målepunkter inden for miljø, sociale forhold og ledelse – fx energiforbrug, klima- og biodiversitetsforhold, beboernes trivsel og fællesskaber samt økonomi og styring.

Data samles og kobles med værktøjer, der skaber et fælles sprog og et fælles overblik – og giver bestyrelser og ledelse et bedre grundlag for at prioritere indsatser og træffe beslutninger i praksis.

AlmenKompas forankres og videreudvikles af Landsbyggefonden og BL – Danmarks Almene Boliger.

Læs mere om AlmenKompas på Landsbyggefondens hjemmeside

Fra data til handling – sådan kan I bruge AlmenKompas

AlmenKompas giver jer en status på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i jeres boligorganisation og mulighed for at sammenligne jer med andre organisationer. Det giver jer et bedre grundlag for at arbejde med bæredygtighed i praksis og gør det muligt at se, hvor jeres potentialer og risici ligger, og hvor det giver mest mening at sætte ind.

Hos Domea.dk hjælper vi jer med at omsætte data til viden, prioriteringer og konkret handling.

Overblik og indsigt
Vi hjælper jer med at analysere og formidle jeres data, så det bliver forståeligt og anvendeligt – og kan fungere som et fælles udgangspunkt for dialog mellem bestyrelse, administration og drift.

Prioritering og retning
Vi faciliterer prioriterings- og ambitionsworkshops og hjælper jer med at omsætte indsigt til retning og mål. I får et bedre grundlag for at vælge, hvad I vil fokusere på, og hvordan I vil arbejde med bæredygtighed i jeres organisation.

Handling og opfølgning
Vi hjælper jer med at omsætte jeres prioriteringer til konkrete indsatser og forankre arbejdet i jeres organisation.

Vi kan også understøtte jer i at udarbejde ESG-rapportering som en del af jeres ledelsesberetning og følge op på udviklingen over tid.

Tilpasset jeres behov

Vi tilpasser vores hjælp til jeres behov – uanset om I er i opstarten eller allerede er i gang, og uanset om I har brug for sparring på enkelte områder eller et samlet forløb. Vi kan hjælpe både med mindre, konkrete opgaver og større forløb.

Som medudviklere af AlmenKompas har vi i Domea.dk et indgående kendskab til både data, værktøjer og anvendelse, og vi hjælper jer med at få mest muligt ud af det i praksis.

I behøver ikke være kunde hos os i forvejen. Vi arbejder fleksibelt og kan samarbejde med alle boligorganisationer – også om afgrænsede opgaver.

Bæredygtighed i Domea.dk

Som administrations- og rådgivningsvirksomhed kan Domea.dk ikke anvende AlmenKompas direkte i egen drift, da vi ikke ejer boliger, men arbejder på vegne af boligorganisationer.

Vi arbejder dog målrettet med de samme principper i vores egen organisation og med at integrere bæredygtighed i vores beslutninger og styring.

Læs mere om, hvordan vi arbejder med bæredygtighed i Domea.dk