Hjælpsomhed gav Majed en god start i Danmark

Majed Jaber skænker dampende kaffe i koppen og kigger over på Christina Ajander Causse, der er i gang med fortællingen om, hvordan hun første gang mødte sin nabo ude på parkeringspladsen. Et møde der senere skulle blive til et rigtig godt naboskab.

- Jeg husker, hvordan jeg kom slæbende med en tung papkasse ovre fra bilen… Pludseligt stod der et venligt ansigt ved siden af mig, der spurgte, om jeg havde brug for hjælp, fortæller Christina Ajander Causse.

Det venlige ansigt tilhørte Majed, der netop var flyttet ind i lejligheden ved siden af med sin familie.

Majed er en af de 8.608 syriske flygtninge, der kom til Danmark i 2015. En stor del af flygtningene, der kommer til Danmark, bor som Majed i dag i almene boliger rundt i landet, hvor integration engang imellem kan være en udfordring.

Altid en hjælpende hånd

Akkurat som Christina, kan flere af naboerne i Rådhusparken fortælle om, hvordan Majed altid står klar til at hjælpe med at bære indkøbsposer ind eller hænge billeder op i dagligstuen. Ofte med en efterfølgende kaffe-invitation. Spørger du Majed selv, trækker han dog blot på skuldrene.

- Sådan gør man, hvor jeg kommer fra… Du kender dine naboer, og man hjælper hinanden, siger Majed med et smil, og rækker kanden frem. Mere kaffe?

I stedet for at indtage offerrollen, som han som syrisk flygtning let kunne være havnet i, har Majed, bevidst eller ubevidst, taget det, han kender, og hjemlandets kultur med i sit nye liv i Danmark og i mødet med sine medmennesker.

Vil være en del af Danmark

For selvom familien Jabers ankomst i Danmark skete ved lidt af en tilfældighed, så har det fra dag ét været vigtigt for Majed, at de hurtigst muligt faldt godt til i det samfund, de nu er en del af. Blandt andet ved at lære sproget og kulturen at kende.

- Det betyder meget for mig at kunne selv, og så er det vigtigt at lære sproget, forklarer Majed, der til daglig er i praktik hos Autoimport Gørløse og går på sprogskole, mens han drømmer om at få fast arbejde.

Det er dog ikke på sprogskolen, men blandt naboerne, at Majed har lært mest om Danmark og den danske kultur, og omvendt. Og i Rådhusparken er kulturforskellene dermed blevet til noget, der samler frem for noget, der splitter.