Tv-overvågningsloven blev ændret i 2010, så boligorganisationer mv. fik adgang til på nærmere fastsatte betingelser at tv-overvåge områder, der benyttes til almindelig færdsel.
Datatilsynet har siden ført tilsyn hos flere boligselskaber, og selv om det genereelt set er Datatilsynets indtryk, at de almene boligselskaber er opmærksomme på persondataloven, er der også plads til forbedringer.
- Vores erfaringer viser, at der generelt set er styr på tingene. Men på vores tilsynsbesøg er vi også stødt på enkelte problemer, forklarer Lena Andersen, kontorchef hos Datatilsynet.
(Datatilsynet er den statslige myndighed, der fører tilsyn med persondataloven).
De steder, hvor tv-overvågningen var i strid med persondataloven, skyldtes det følgende forhold:
- Overvågning i opgange, hvor kameraer pegede direkte mod beboeres indgangsdøre
- Overvågning af områder med almindelig færdsel, uden at tilladelse forelå
- Opbevaring af optagelser ud over de lovlige 30 dage
- Mangelfuld information om tv-overvågningen
- Datasikkerhed – skærm, der kunne ses af uvedkommende, manglende retningslinjer og manglende databehandleraftale
Kilde: Lena Andersen, kontorchef, Datatilsynet
Ifølge ændringsloven fra juni 2010 kan ”boligorganisationer mv. i udsatte boligområder efter tilladelse fra politidirektøren tv-overvåge boligområdet og arealer i direkte tilknytning hertil, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse”.
Mangler kendskab til lovgivningen
Rigspolitiet oplyser, at der siden ændringslovens ikraftræden er givet flere end 100 tilladelser til at opsætte tv-overvågning i boligområder. Det er desuden Rigspolitiets opfattelse, at der er gode erfaringer med at benytte optagelserne fra kameraer, der er placeret i boligområder, til efterforskning af bl.a. færden, ildspåsættelse, salg af narkotika og hærværk.
Det er dog også Rigspolitiets erfaring, at boligselskaber og idrætsforeninger mangler kendskab til, hvor lovgivning og vejledning kan findes.