Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Den nye boligskat kommer ikke til at gå ud over lejerne i almene boliger. Det blev besluttet, da regeringen gik sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale om aftalen ”Tryghed om boligbeskatningen”, som indeholder et loft over, hvor meget boligskatterne i almene lejeboliger må stige frem til 2040.

Lejerne ligestilles med ejerne

Aftalen betyder, at lejerne i de almene boliger får samme tryghed som boligejerne, hvor de er garanteret at deres samlede ejendomsskat fremadrettet ikke skal stige over det loft, som er blevet fastsat.

Thomas Holluf Nielsen, administrerende direktør i Domea.dk, er glad for aftalen.

— Lejerne bliver ligestillet med ejerne, og det er meget tilfredsstillende. Det bliver dermed ikke kun ejerne, som kan føle sig trygge med denne aftale, siger han.

 

Ekstra tryghed i de almene boliger

Selvom ejendomsskatterne overordnet set skal holdes i ro i de almene boliger, kan der stadig komme stigninger i ejendomsvurderingerne i nogle boligafdelinger. Det kan betyde, at nogle boligafdelinger rammes af voldsomme skattestigninger når skatterabatten udfases, mens andre ikke gør.

Denne situation lover aftalen at sætte fokus på, så den kan undgås, og det er Thomas Holluf Nielsen tilfreds med.

— Det er en rigtig vigtig tilføjelse til aftalen, da det skaber ekstra tryghed for beboerne. En skattestigning udmønter sig direkte i huslejen for lejerne, og beboerne skal gerne stadig kunne betale deres husleje, siger Thomas Holluf Nielsen.