Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Seham Ebrahim fra Ladegårdsparken i Holbæk fik sidste år tildelt Domea.dk Prisen og en præmie på 10.000 kroner. Det var en pris, hun fik for at være en stor ressource for området. Hun har hjulpet som ikke-vestlige kvinder med at falde til i Danmark, været tolk for flygtninge fra Syrien og etableret en café, hvor de kan skabe netværk og lære om det danske samfund.

Hun fortsatte engagementet i samme stil, da hun den 20. maj i år tog 13 syriske familier fra Ladegårdsparken med på tur til Folketinget.

Folketinget imponerede

Der var noget for både børn og voksne, da turen startede ved Folketinget, hvor forældrene fik en rundvisning af folketingsmedlem Kaare Dybvad (S) fra Holbæk. Den sluttede af på Bakken, hvor børnene kunne prøve forlystelser til den helt store guldmedalje. Især turens første destination var nøje udvalgt af Seham Ebrahim.

— Familierne har ikke været ude og se Danmark. De kender ikke til de vigtigste steder i landet, og heller ikke til stedet hvor alle de love, som gælder for dem, bliver besluttet, siger Seham Ebrahim.

Derfor var det især Folketinget, som imponerede familierne.

— De var meget glade for og overraskede over, at vi kunne få lov til at komme ind og se Folketinget. Sådan et sted ville man aldrig kunne komme ind i i Syrien, siger Seham.

En lærerig tur

Dog var turen ikke kun imponerende, den var også lærerig. For familierne kendte før turen ikke meget til de danske beslutningstagere.

— De lærte mange ting om politikere og statsministeren, som de ikke kendte til, så de var rigtig glade alle sammen, siger Seham Ebrahim.