Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Nedtællingen til årets første studiestart er for længst gået i gang, og det samme er kampen for at få tag over hovedet. Bolighajerne har børstet bisserne, så de står syleskarpt og er klar til at gøre et dybt indhug i de kommende studerendes SU eller elevløn, allerede inden første rate er gået ind på kontoen.

Men det behøver ikke være så håbløst at få noget at bo i. Eller dyrt. Der er faktisk ganske kort ventetid til en almen ungdomsbolig, man slipper for et hummer på 8 kvadratmeter, og huslejen er til at betale.

– Almene boliger er non-profit, og hverken vi eller boligselskaberne tjener penge på de mennesker, der bor i boligerne. Derfor kan vi holde huslejen nede – ikke mindst til gavn for de studerende, der kan være helt trygge omkring deres økonomi, mens de studerer. Huslejen eksploderer ikke lige pludselig, fortæller Thomas Holluf Nielsen, der er administrerende direktør i bygge- og boligadministrationen Domea.dk.

Domea.dk hjælper en række boligselskaber med at leje deres ungdomsboliger ud via siden Lejeboligen.nu, og der er pt. både ungdomsboliger, der er ledige nu, og en lang række med kort ventetid.

Selvom ventetiden på en almen ungdomsbolig fx er angivet til tre-seks måneder, går det dog ofte hurtigere, fordi flere på ventelisten springer fra, når de får tilbudt en bolig. Så det skal man ikke lade sig skræmme af.

Det gratis at skrive sig op til en ungdomsbolig.

Husk desuden at du kan søge om boligstøtte, når du bor til leje.

Søg en ungdomsbolig her

Se liste over byer med ungdomsboliger her

Fra Lejeboligen.nu:

Den billigste ungdomsbolig i Region Nordjylland koster 1.493 kr. om måneden for 30 kvadratmeter og ligger i Nykøbing Mors.

Den billigste ungdomsbolig i Region Midtjylland koster 2.451 kr. om måneden for 28 kvadratmeter og ligger i Skive.

Den billigste ungdomsbolig i Region Syddanmark, inkl. Fyn, koster 1.548 kr. om måneden (falder til 1.470 kr. pr. 1/4-2018) for 20 kvadratmeter og ligger i Tønder.

Den billigste ungdomsbolig i Region Hovedstaden koster 2.170 kr. om måneden for 25 kvadratmeter og ligger i Ballerup.

Den billigste ungdomsbolig i Region Sjælland koster 1.745 kr. om måneden for 27 kvadratmeter og ligger i Kalundborg.

Sådan bruger du Lejeboligen.nu

Læs mere om at søge ungdomsbolig her

Forstå ventelisteprincippet i almene boliger