Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Du kan søge om varmechecken under forudsætning af, at du ikke modtog udbetalingen sidste år, at din bolig har en varmekilde, som berettiger, og at din samlede husstandsindkomst for 2020 ikke oversteg 650.000 kr.

Der udbetales varmecheck til de husstande, som på grund af fejl i det offentlige BBR-register ikke modtog udbetalingen sidste år. Energistyrelsens pulje har været åben for ansøgninger siden den 14. marts. Nu er det ved at være sidste udkald – puljen lukker nemlig igen den 9. maj.

Varmechecken var et engangstilskud på 6.000 kr., der blev udbetalt til 400.000 danske husstande i efteråret 2022 som et politisk svar på energikrisens voldsomme prisstigninger.

Ordningen baserede sig bl.a. på oplysninger om vores husstandsindkomst og boligens varmekilde – altså om boligen opvarmes med fx naturgas, el eller fjernvarme – fra det offentlige BBR-register. Desværre viste det sig, at oplysningerne i en række tilfælde ikke var korrekte. Og det betød, at ikke alle berettigede borgere automatisk modtog varmechecken – mens andre var heldige og fik en check, de egentlig ikke var berettiget til.

Forenklet ansøgningsproces for kunder hos Domea.dk

I Domea.dk valgte vi sammen med de lokale servicecentre at gennemgå samtlige boligafdelinger hos kunder i hele landet. Vi gjorde det for at sikre, at alle var registreret korrekt i BBR-registret, og der, hvor der blev konstateret fejl eller unøjagtigheder, blev det rettet og meddelt pågældende kommune. Den øvelse kommer os nu til gavn.

Det betyder nemlig, at vi på forhånd har kunnet fremsende den nødvendige dokumentation for angivelse af varmekilde mv. til Energistyrelsen. Dermed er dokumentationskravet for den enkelte husstand reduceret væsentligt.

Du kan ansøge om udbetaling via linket her.