Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport tilladelser midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Når vores kunder bygger nyt, renoverer eller moderniserer eksisterende boliger, fungerer Domea.dk efter aftale som byggeforretningsfører – altså som den professionelle partner, der sikrer overblik og kvalitet i hele byggeprocessen, herunder planlægning, økonomi samt juridiske og administrative forhold.

Dette arbejde tilrettelægges og varetages i Domea.dk’s byggeafdeling. Men fra den 1. februar får afdelingen nyt navn. Afdelingen kommer fremover til at hedde Byggeri, By og Ejendomme.

Værdifuldt at passe godt på eksisterende bygninger

Navneskiftet afspejler et stadig stærkere fokus på strategisk og digital ejendomsdrift og vedligehold. Der er nemlig store potentialer i at tænke langsigtet, når det gælder vedligeholdelse og udvikling af de eksisterende bygninger. Det handler om at sikre værdien af bygningerne og tage højde for nye krav til fx bæredygtighed og klimasikring.

– Vi oplever en udvikling, hvor en større del af vores interne tid og ressourcer går til projekter som handler om udvikling af eksisterende ejendomme. Det er positivt i den forstand, at vi sammen med vores kunder er begyndt at arbejde mere målrettet og strategisk med den eksisterende bygningsmasse – fx når det gælder arbejdet med at sikre de nødvendige henlæggelser til fremtidigt vedligehold og renovering, men også til udvikling og omdannelser. Det er et fokus vi gerne vil fastholde og udvikle yderligere, fortæller direktør i byggeafdelingen Signe Sønderskov.

Ny enhed med fokus på rådgivning om drift og vedligehold

Samtidig med navneskiftet oprettes en ny funktion, som får til formål at understøtte kundernes ejendomsdrift, når det gælder planlægning og udførelse af kompliceret vedligehold og bygningsdrift også kendt som facility management. I praksis vil dette ske i tæt samarbejde med driftsledere, kundechefer og øverste administrative ledelse på tværs af kundesegmenter, og formålet er at sikre attraktive og betalbare boliger - både på kort og længere sigt.

Enheden oprettes på baggrund af vedvarende efterspørgsel fra kundernes driftsorganisation og for at imødekomme den stigende kompleksitet, der koblet til ejendomsdrift både i forhold til bæredygtighed, lovgivning, digitalisering og krav til dokumentation.
Indsatsen organiseres fremover som en selvstændig funktion under Byggeri, By og Ejendomme.

– Helt konkret handler det om at styrke vores mulighed for at tilbyde kvalificeret rådgivning og assistance, når det gælder rettidig og nødvendigt vedligehold og udvikling af bygninger. Vi vælger at gøre det nu, fordi tiden er til det – og fordi mange af vores kunder efterspørger netop denne type støtte, siger Signe Sønderskov.

Den kommende tid vil blive brugt på at sammensætte et team med de rette kompetencer samt på dialog med de kunder, der ønsker at styrke deres strategiske indsats inden for bygningsdrift.