Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport tilladelser midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Nu bliver det lettere for boligsøgende at få overblik over – og skrive sig op til – ca. 30.000 boliger, som Domea.dk administrerer for knap 50 boligselskaber.

En ny portal til boligsøgning har nemlig set dagens lys. Fremover skal boligsøgende benytte domeabolig.dk i stedet for den hidtidige, lejeboligen.nu, som nu lukker efter mere end 10 år.

– Vores udstillingsvindue er både blevet mere overskueligt og visuelt flottere. Søgningen er blevet lettere at navigere i, og boligerne præsenterer sig bedre med store billeder, siger Lene Hadbjerg, der er afdelingsdirektør for Kundeservice i Domea.dk.

Slut med navneforvirring

Udover ønsket om at levere en bedre brugerrejse – fra boligsøgning, til opskrivning og løbende tjek af status – er der også en teknisk årsag til, at skiftet til domeabolig.dk sker nu.

For mens den gamle portal, lejeboligen.nu, hentede alle oplysninger fra UNIK Bolig, kommer al information om boligerne nu fra Domea.dk’s nye administrationsplatform, EG Bolig.

Derudover var tiden inde til at gøre op med en potentiel forvirring om, hvilke typer af boliger man egentlig kunne finde på den nu forhenværende gamle portal.

– Lejeboligen.nu lå navnemæssigt meget tæt op ad en anden boligsøgningsportal, nemlig lejebolig.dk. Den rummer både almene og private boliger, og det var svært for brugerne at kende forskel, siger Lene Hadbjerg.

Bygget på mange erfaringer

Domeabolig.dk har faktisk allerede været i brug i knap et år. Siden november 2025 har portalen været brugt til at vise boligerne, som Domea København ejer. Boligselskabet har været testkunde på EG Bolig og dermed også på den nye portal til boligsøgning.

Erfaringerne herfra er taget med i videreudviklingen af domeabolig.dk og lagt sammen med de mange tilbagemeldinger, som medarbejderne i Kundeservice får, når de taler med de boligsøgende.

Blandt andet har der været et ønske om at få flere søgekriterier, end der var på lejeboligen.nu. Derfor kan man nu søge på boligselskabets navn, ligesom man kan søge helt ned på den enkelte bolig. Og så er det nu muligt at vise den enkelte boligorganisations logo ved boligerne.

– Jeg tror og håber på, at brugerne er enige i, at det er en meget bedre oplevelse at søge bolig på den nye platform. Men vi ser frem til at få endnu flere tilbagemeldinger fra de boligsøgende, så vi kan få deres input med i det videre arbejde videre. For selv om domeabolig.dk giver et stort løft til boligsøgningen, vil vi løbende arbejde videre på at gøre den endnu bedre, siger Lene Hadbjerg, som understreger, at ancienniteten for alle boligsøgende selvfølgelig er fastholdt i overførslen til domeabolig.dk.