Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

I 2030 skal Danmarks udledning af drivhusgasser være reduceret med 70% sammenlignet med niveauet i 1990. Byggeriet står for 30% af CO2-udledningen og 40% af det samlede energiforbrug. Så det helt nødvendigt med en handlingsplan, hvor også byggeriet bidrager til at nedbringe klimabelastningen og ressourceforbruget.

Og spørger man administrerende direktør i Domea.dk Thomas Holluf Nielsen, så er det langt hen ad vejen en god aftale, regeringen netop har landet. Den stiller dels de nødvendige krav til leverandørerne og samtidig også til bygherrerne om at efterspørge de bæredygtige løsninger. Men, som han pointerer, hvis vi skal lykkes, så er der behov for at samtænke anlæg- og driftsøkonomien i endnu højere grad end i dag, hvor vi oftest er tvunget til at tænke for kortsigtet:

”Det nytter ikke noget på sigt, så længe anlægsloftet forhindrer, at vi kan træffe de rigtige og bæredygtige valg i byggefasen. Man er nødt til at se på det samlede billede – hvad byggeriet koster både i anlæg og i drift over hele byggeriets levetid. Ved at investere mere i byggeriet i anlægsfasen, kan vi indarbejde mere intelligente løsninger og derved sikre et langt større bæredygtigt afkast på den lange bane”, påpeger han.

Regeringens nye aftale beskriver en lang række initiativer, som til sammen skal begrænse byggeriets klimapåvirkninger og ressourceforbrug. Aftalen omhandler også renovering, men hovedfokus er på nybyggeri, og et af de mest markante tiltag er indfasningen af et CO2-loft allerede i 2023 for større nye bygninger.

"Her bliver det interessant at se målene for CO2-loftet og hvordan det i praksis skal udmøntes," siger Thomas Holluf Nielsen, der er glad for at se, at også genanvendelse indgå i initiativet.

Dataunderstøttelse og digitalisering

Den nye bæredygtighedsaftale indebærer også, at der skal udvikles mere retvisende miljødata for materialer, hvilket skal bidrage til præcise beregninger af byggeriets klimabelastning. Og netop dataunderstøttelse er afgørende, forklarer Thomas Holluf Nielsen:

”Jo mere teknologi, vi kan indarbejde i form af fx sensorer, jo mere intelligent byggeri får vi, og så kan vi også drifte og vedligeholde byggeriet klogere og dermed bidrage væsentligt til den bæredygtige omstilling. Vores pointe er, at vi ved for lidt om vores byggerier i dag. Vi har brug for mere faktabaseret viden og data for at kunne udnytte vores ressourcer smartere. Og det gælder i den grad også nuværende byggeri og ikke kun, når vi bygger nyt. Dét må vi ikke overse og det er en opgave skal vi løse”.

Ved at investere mere i byggeriet i anlægsfasen, kan vi indarbejde mere intelligente løsninger og derved sikre et langt større bæredygtigt afkast på den lange bane.
Thomas Holluf Nielsen

Aftalen sætter i det hele taget spot på at få løftet graden af digitalisering i bygge- og anlægssektoren, som i dag er blandt de mindst digitaliserede sektorer i Danmark. Og det handler i høj grad om, at byggesektoren skal begynde at bruge de digitale teknologier og værktøjer, som allerede findes. Alene i Danmark forventes det, at vi kunne spare et tocifret milliardbeløb årligt, hvis man havde en fuld digital håndtering af bygninger.

Det har været et opmærksomhedspunkt i branchen i nogle år, og bygherreforeningen nedsatte derfor allerede sidste år en taskforce med 13 udvalgte topledere indenfor byggeri og anlæg, som skulle udarbejde anbefalinger til øget digitalisering af sektoren.

”Branchen skal gøre nogle ting fundamentalt anderledes, hvis vi skal opnå målsætningerne for CO2-besparelser. Derfor har vi i taskforcen forpligter os til at følge 13 anbefalinger, der skal sætte skub i en digital omstilling af vores virksomheder”, siger Thomas Holluf Nielsen, der er blandt de udvalgte topledere.

”Men det kræver også, at der skal være risikovillig kapital til at gøre de nødvendige investeringer, så den bæredygtige indsats ikke forhindres af kortsigtede huslejestigninger. Det her kalder på at se på den samlede finansiering i et bæredygtigt perspektiv”, siger Thomas Holluf Nielsen.

Det almene skal bane vejen

I regeringens aftale står der, at de almene byggerier skal være frontløber på digitaliseringen. Og det er Thomas Holluf Nielsen helt tilfreds med.

”Det giver rigtig god mening at lade det almene går forrest på digitaliseringen. Vi har volumen og power til at stille krav – også til os selv. Og vi er vi vant til at handle og tænke innovativt for at få de bedste og mest effektive løsninger”, siger han.

Der arbejders da også allerede med digitale og dataunderstøttede tiltag. For eksempel begyndte Domea.dk som de første i verden allerede i 2019 at teste et projekt for bedre indeklima og for beboernes sundhed. Det drejer sig om et såkaldt dynamisk varmeregnskab, hvor beboerne har fået installeret en digital måler centralt i boligen, som måler rumtemperatur, luftfugtighed og partikelindhold (CO2) i luften hvert femte minut og sender data op i skyen.

Forsøgsprojektet skal vise, om det kan betale sig at tænke i indeklima frem for varmeforbrug, når man skal strikke en fair varmeregning sammen. En tanke, der skal give sundere indeklima for både beboerne, bygningerne og miljøets skyld.

”Vi skal være bæredygtige og gode til både at bygge og drifte huse på en bæredygtig måde. Men bæredygtighed handler også om mennesker og om vores sundhed. Og tit, som i det her tilfælde, hænger det da heldigvis også sammen. Sunde bygninger uden fx fugt giver færre udgifter til vedligeholdelse og færre gener for beboerne. Det er en god mulighed for bedre investeringer, siger Thomas Holluf Nielsen.