Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

I øjeblikket er det den helt store spareøvelse for mange af os. Vi ser, hvor vi kan spare i supermarkedet, vi tanker bilen sjældnere op, er lidt mere opmærksomme på at slukke lyset derhjemme, og ikke mindst tager vi måske kortere – eller koldere – bade og tøver med at tænde for radiatorerne.

Men mens vi gør vores til at holde trit med de buldrende forbrugs- og energipriser, er det vigtigt, at vi ikke sparer os til et dårligt helbred. For særligt det sidste eksempel med ikke at tænde for varmen, skrue langt ned eller måske slukke helt, kan gøre mere skade end gavn.

- Jeg kan godt forstå, at nogle tænker: Jeg tager bare en ekstra sweater på, sover med uldsokker eller har kun varme på i nogle af rummene derhjemme. Men hvis man ikke sikrer en jævn og stabil temperatur i sit hjem og husker at lufte ordentligt ud, får man et dårligt indeklima. Det er desværre guf for skimmelsvamp – og virkelig skidt for dit helbred, siger Rune Udi Jørgensen, regionsdirektør i Domea.dk, og fortæller, at det samtidig er usundt og ødelæggende for bygningen med en for lav temperatur.

Mindst 18 grader

Det er blevet besluttet, at offentlige bygninger fra 1. oktober og hen over vinteren vil holde en temperatur på 19 grader mod normalt 21-22 grader. Det kan man godt lade sig inspirere af, men meget længere ned skal temperaturen ikke.

- Det er en svær balance at ramme, for der er ikke noget at sige til, at mange lige nu først og fremmest bekymrer sig om, hvordan de får det til at hænge sammen økonomisk. Men prisen kan også blive for høj for dit helbred, og det er vigtigt at vide, at temperaturer under 18 grader er usundt, giver dårligt indeklima og gør dig lettere syg, siger Rune Udi Jørgensen og understreger, at temperaturen skal være den samme i alle rum – også i soveværelset, som oftest er udsat for fugtskader, fordi mange slukker helt for varmen her.

Ud over en stabil temperatur er der andre gode råd at hente til et sundt indeklima. Se dem i boksen øverst.