Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Det er blevet dyrere at være dansker. Både når der skal mad på bordet, når bilen skal fyldes op, og når vi skal holde varmen derhjemme. Og det sidste vil flere kunne se sort på hvidt, når forbrugsregnskaberne inden længe lander i den elektroniske postkasse.

På grund af stigende energipriser og et coronaramt 2021, hvor mange af os har været mere hjemme end ellers, kan forbrugsregningen være steget. Og det vil være i en størrelsesorden, som kan mærkes.

Det er særligt i områder, der opvarmer med naturgas, at acontobetalingen for varme, vand og el ikke nødvendigvis vil række.

For nogle kan det måske være svært at se, hvor de ekstra penge skal komme fra, men her kan Beboerrådgivningen i Domea.dk hjælpe med råd og vejledning.

- Hvis man føler, man skal til at vælge imellem mad på bordet og varme i radiatorerne, er det en god idé at ringe til os, for der er flere håndtag, vi kan skrue på for at få pengene til at række længere, fortæller Gitte Weien Andersen, der er chef for Beboerrådgivningen.

Brugbare løsninger

Og hvilke muligheder er der så, når regningen skal betales? For den del kommer man ikke uden om.

Fx kan man søge kommunen om en enkeltydelse – et lån – og i nogle tilfælde kan man få en afdragsordning for at få ekstraregningen betalt. Beboerrådgivningen kan hjælpe med kontakt til kommunen og rådgive i, hvordan man ansøger om et lån – men ikke mindst kan rådgiverne også hjælpe med at finde pengene i samarbejde med beboerne.

- Man kan ofte komme langt ved at få et økonomisk overblik og lægge et fornuftigt budget. I fællesskab kan vi se, om der er andre steder, du kan spare, eller noget, vi kan sætte på pause – måske har du også venner eller familie, som er klar til at hjælpe lidt i en periode, siger Gitte Weien Andersen.

Er man pensionist, kan man også søge om varmetilskud.

- Det vigtige er ikke at give op på forhånd. Vores rådgivere har stor erfaring i at finde brugbare løsninger. Og det lykkes som oftest, fortæller Gitte Weien Andersen, der opfordrer til, at man tager imod hjælpen, hvis man er i økonomisk knibe.

- Får man ikke betalt regningen i tide, er man i fare for at blive sat ud af sin bolig. Målet er selvfølgelig at finde løsninger, så det aldrig kommer dertil.

Domea.dk’s beboerrådgivning har været i gang i to år, og 36 boligselskaber med tilsammen knap 18.500 lejemål er med i ordningen.