Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Det har været ventet. Og nu er det her. Et digitalt idékatalog over bæredygtige tiltag, som lokale boligorganisationer, boligafdelinger og Domea.dk står bag og har ført ud i livet.

I Domea.dk såvel som hos vores kunder er bæredygtighed på dagsordenen. Det er ikke blot noget, vi siger, det er, vi gør en aktiv indsats for rent faktisk at være bæredygtige – og vi arbejder med bæredygtighed ud fra både et socialt, et økonomisk og et miljømæssigt perspektiv.

Det er også afspejlet i det nye opslagsværk, som bestyrelsesmedlemmer kan gå på opdagelse i, og hvor de også kan bidrage med og indsende deres egne tiltag – til glæde for andre.

- Mange bestyrelser vil rigtig gerne arbejde aktivt med bæredygtighed, og i fora med andre bestyrelsesmedlemmer lytter de nysgerrigt til det, andre gør hjemme i deres lokale boligområde eller på organisationsniveau. Og de deler – heldigvis – også gladeligt ud af deres egne erfaringer. Det har affødt et udtalt ønske om at have et sted, hvor de kan læse mere om hinandens initiativer og få ideer og inspiration til, hvad de selv kan gøre – og til, hvordan de kommer i gang, fortæller by- og boligudviklingschef i Domea.dk, Mette Mogensen, som står i spidsen for Domea.dk’s bæredygtige indsatser.

I idékataloget finder man bl.a. kundeprojekter, der handler om vandbesparelser, genanvendte byggematerialer og sociale tiltag mod ensomhed, ligesom man fx kan blive klogere på Domea.dk’s beboerrådgivning og bæredygtige tilgang til it-udstyr.

Idékataloget bor i Boligfy

Idékataloget med bæredygtige initiativer bor i bestyrelsesdelen af det nye beboer- og bestyrelsesunivers Boligfy. En placering, der lå lige til højrebenet.

- Boligfy bliver bestyrelsernes go to-værktøj i det daglige bestyrelsesarbejde, og her de finder alt, de skal bruge for at udføre det. Derfor var det oplagt at lægge kataloget her, så de kun har ét værktøj med én indgang, hvor alt er samlet, siger Mette Mogensen og fortæller, at idékataloget vil blive opdateret med flere initiativer fra både kunder og Domea.dk, når der kommer nye.

Boligfy gik i luften den 8. marts og bliver løbende udviklet med nye features. Idékataloget over bæredygtige tiltag er seneste tilføjelse.

Indtil videre har fire boligorganisationer købt adgang til Boligfy, og yderligere 10 er på vej på platformen hen over den kommende tid.