Hjælp til bekymringssager giver tryghed for både beboere og driftspersonale

Hvordan griber man det an, når en ellers åben og imødekommende nabo pludselig sjældent viser sig og begynder at leve bag konstant nedrullede gardiner? Eller når en beboers samlermani er gået over gevind, så lejligheden er blevet umulig at komme ind og ud af – undtagen for skadedyr og insekter?

For de 38 boligselskaber, som har tilsluttet sig Beboerrådgivningen hos Domea.dk, er svaret oplagt: Man benytter sig af Beboerrådgivningens tilbud ’Bekymret for en beboer’ og får hjælp til at komme videre med sagen. Ordningen giver nemlig mulighed for, at både beboere, bestyrelser og personale kan kontakte Beboerrådgivningen i Landscentret, hvis de bliver bekymrede for en beboers trivsel.

Støtte til medarbejderne i forreste linje

Et af de steder, hvor man benytter sig af det, er i Servicecenter Haderslev. Her står medarbejderne nogle gange i situationer, hvor der er tegn på mistrivsel hos en beboer. Det kan fx være i forbindelse med, at en ejendomsmester er inde i en bolig i anden anledning og kan konstatere, at boligen er meget misligholdt.

– Hvis boligen ligner ’jeg ved ikke hvad’, snakker vi med beboeren og hører, om han eller hun er okay. Det kan være, at vi spørger, om vi må give vedkommendes nummer til Beboerrådgivningen. Andre gange tager vi en pjece med ud, hvis vi mærker, at der kan være et behov for hjælp. Så kan de selv ringe, hvis det er. Vi vurderer behovet fra gang til gang, siger Keld Skov, der er ejendomsmester i Domea Vojens, som er tilknyttet Servicecenter Haderslev.

Keld Skov fortæller, at det er rart at kunne vende sagen med en beboerrådgiver, når han og kollegerne ’i forreste linje’ får mistanke om, at en beboer har brug for hjælp.

– Vi bekymrer os om vores beboere. Og det er helt klart en hjælp for os som ejendomsmestre, at der er nogle andre, der kigger på det.

Svær balance mellem privatliv og omsorg

Det er dog ikke altid let at træde ind over den følsomme grænse for, hvornår man blander sig i en anden persons privatliv. Her er et tæt samarbejde afgørende. Det kræver den rette indsats, at medarbejderne i Beboerrådgivningen kender både driftspersonalet og de lokale forhold, fortæller socialrådgiver i teamet Sara Ishøj Langkjær.

– Det er sårbare emner, vi beskæftiger os med. Og ejendomsmestre og driftsledere sender kun sager ind, hvis de kender os. Så det er en tillidssag at reagere på det, man observerer.

Tilliden skabes bl.a. ved, at de boligselskaber, der har valgt at være med i Beboerrådgivningen, har en fast tilknyttet beboerrådgiver i Landscentret. Og Sara Ishøj Langkjær og hendes kolleger sørger for at komme ud til servicecentrene med jævne mellemrum. Dels for at lære medarbejderne at kende, dels for at give tips til, hvordan man spotter og håndterer en sag, hvor der kan være brug for at række ud til en beboer.

Driftspersonalet i afdelingerne er nemlig ofte de første til at se, hvis en beboer har behov for hjælp. De har en stor kontaktflade og taler med mange forskellige mennesker. Men de er ikke specialister i at navigere i de ofte komplekse sociale forhold. For Beboerrådgivningen handler det derfor om at kunne aflaste de lokale medarbejdere ved at tage godt hånd om bekymringen, være tovholder på sagerne eller yde sparring til en lokal kollega.

– Vi arbejder med årsagen til bekymringen – altså hvad der ligger bag adfærden eller en misligholdt bolig. Jo tidligere, vi kan sætte ind, jo bedre. Vi kan bl.a. vejlede beboerne i at søge om hjælp, fordi vi kender sociallovgivningen på forskellige områder. Derudover binder vi ofte indsatserne sammen mellem boligselskabet, egen læge, psykiatri, politi, kommune samt andre myndigheder. Og vi bliver ved, indtil der er nogen, der har lagt et sikkerhedsnet ud under beboeren – helst et fintmasket et, fortæller Sara Ishøj Langkjær.

En velkommen håndsrækning

Også i Servicecenter Solrød, der står for driften i fire boligselskaber, er alle boligorganisationer tilknyttet Beboerrådgivningen. Her sætter medarbejderne ligeledes pris på muligheden for at trække på rådgivning og hjælp til bekymringssagerne.

Og selv om det kan være sårbart at blive spurgt ind til ens velbefindende, oplever medarbejderne generelt en positiv reaktion fra beboerne.

– Det er ofte mennesker, der ikke har overskud til selv at række ud til andre, og som ikke har nogen omkring sig, der kan hjælpe dem. Men når vi kommer, åbner de typisk op for os, siger servicekoordinator i Solrød Denise Møller Jensen og fortsætter:

– Og så er det er en kæmpe hjælp, at vi kan række ud til Beboerrådgivningen. Det letter virkelig arbejdet her på servicecentret, når sagen bliver håndteret af rådgiverne, som har de rette uddannelser og kompetencer. Oftest får vi løst problemerne ved, at der kommer hjælp til beboeren, frem for at det ender med en udsættelse. Så undgår vi også at skubbe problemet videre.