Vejen ud af udsatte boligområder starter i folkeskolen

Med mudder i panden og kolde fingre fokuserer Mahdia på brættet foran sig. Et øjebliks uopmærksomhed kan betyde et skævt snit eller det, der er værre, så hun holder godt fast med hjælp fra sin veninde. Sammen med klassekammeraterne har hun taget en kort pause fra skolebænken for at bygge det, der skal blive til Junglebanen på skellet mellem Charlottekvarteret og Charlotteskolen.

Uddannelse i fokus

I starten af december udkom regeringens årlige liste over udsatte boligområder i Danmark. Denne gang er der 25 boligområder på listen, et af dem er Charlotteager, der er en del af Charlottekvarteret i Hedehusene ved Høje Taastrup.

Er et boligområde først endt på listen, kan det være svært at komme af den igen. Derfor er der meget stor interesse i at finde ud af, hvordan man undgår en plads. Ikke bare næste år, men permanent.

Skal et boligområde for alvor væk fra listen over udsatte boligområder, handler det om at tage fat ved roden.

Her er uddannelse en afgørende faktor, da mange af de resterende kriterier, listen bygger på, bunder i ingen eller lav uddannelse. De seneste tal fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet viser, at mere end halvdelen af beboerne mellem 30-59 år i de udsatte boligområder har grundskolen som højeste uddannelsestrin. 

I Charlottekvarteret har de siden 2007 arbejdet aktivt for at forbedre boligområdet, bl.a. i forhold til det sociale, omdømme og beboernes tilknytning til området. Det førte til, at de samme år fik deres første fireårige boligsociale helhedsplan, der fik navnet ”Mennesker i Fokus”. ”Mennesker i Fokus” arbejder med alle beboergrupper i Charlottekvarteret, men har særligt fokus på børn og unge.

Samarbejde med skolen

Umiddelbart i forbindelse med opstart indgik helhedsplanen et samarbejde med Charlotteskolen, der delvist har adresse i Charlottekvarteret, om et alternativt undervisningsforløb, hvor børnene tages ud af de vante rammer og introduceres til anderledes tilgange til fag som dansk og matematik. Siden er flere lignende forløb sat i værk.

Fra skolens side er samarbejdet med helhedsplanen en del af en større plan om at flytte flere undervisningstimer ud af klasselokalet i overensstemmelse med den seneste folkeskolereform, der bl.a. indeholder mere bevægelse og inddragelse af lokalsamfundet. Samlet har de nye tiltag været med til at placere Charlotteskolen som den bedste skole i kommunen til at udvikle eleverne fagligt.

Medbestemmelse motiverer

Helhedsplanens overordnede vision er at skabe udvikling i Charlottekvarteret gennem inddragelse af beboerne. Blandt andet ved spise-sammen-arrangementer, netværksgrupper, udflugter og fritidsjob-projekter med de unge. I dag oplever de boligsociale medarbejdere mere engagerede beboere, der aktivt tager del i de sociale arrangementer i området. Beboerne er ifølge projektleder i ”Mennesker i Fokus”, Anders Hagedorn, blevet mere stolte, energiske og trygge.

Denne tankegang med at inddrage beboerne direkte har helhedsplanen også brugt i arbejdet med eleverne på Charlotteskolen. Her er ønsket at øge lysten og glæden ved at lære. Det har de gjort gennem projekter, hvor børnene har fået lov til at få jord under neglene og bruge det, de har lært i klasseværelset, i praksis.

Et af de projekter er Bakke-projektet, der løb af stablen hen over slutningen af 2015 og starten af 2016. I Bakke-projektet var børnene med til at bygge en bakkeskråning, der før har haft et negativt ry i kvarteret, om til en legeplads, der fik navnet Junglebanen.

- Vi håber, at børnene, ved at få hands-on, får nogle succesoplevelser, som de kan bruge i skolen.. Samtidigt lærer de, hvor meget der faktisk skal til for at bygge fx en trappe, og det tror jeg kan være med til at motivere nogen, siger Anders Hagedorn.

En af de elever, der var med i Bakke-projektet er Mahdia, der i dag går i 7.a. Hun så gerne, at der kom endnu mere af den slags undervisning i skolen.

- Jeg synes, det var fedt at lave opgaver, hvor vi skulle bruge matematik i praksis, jeg forstod det meget bedre på den måde.. Og så gør det mig stolt at kunne vise vores bane frem og sige, at den har jeg været med til at bygge, siger Mahdia fra 7.a.

”Det er vigtigt at føle, at man dur til noget”

Samme opfattelse har Anne Jensen, der er lærer i 7. a på Charlotteskolen.
Da de klassetrin, der typisk deltager i forløbet, er 6. og 7. klasse, er der ikke nogen tal, der direkte påviser en faglig udvikling, men hun oplever, at den alternative tilgang til fagene, hvor børnene kommer ud og arbejder med fagene i praksis, giver eleverne nogle nye redskaber, og måske også mere selvtillid, i skolen.

- Det der med at føle, at man dur til noget, det tror jeg er vigtigt.. Om det så er med malerpenslen eller at kunne udregne nogle tal, så har man en rolle, og det giver selvtillid, siger Anne Jensen.

Og selvom hun ikke vil sige, at forløbene afklarer børnene i forhold til deres uddannelsesvej, så er hun ikke i tvivl om, at det kan være med til at sætte gang i nogle vigtige tanker..

- Sådan et forløb kan både være med til at give børnene lyst til fx at blive tømrer, det kan også få dem til at indse, at det skal de i hvert fald ikke, siger hun.

Motivation i bred forstand

Netop glæden og lysten til at lære er ifølge Mette Pless, der er lektor hos Center for Ungdomsforskning, sammen med gode relationer, helt afgørende for, hvordan børnene klarer sig.

- Succesoplevelser i folkeskolen giver et godt grundlag for, at de unge vælger at gå videre i uddannelsessystemet. Formår skolen at motivere eleverne, vil det give et godt afsæt for de unge for at løfte både dem selv og det område, de bor i, siger Mette Pless.

Men man er nødt til at se motivation i bred forstand, fordi forskellige mennesker motiveres af forskellige ting.

- Alle børn lærer forskelligt – nogle lærer bedst ved den traditionelle undervisning, andre har brug for at arbejde med faget i praksis - så det er vigtigt, at man som lærer præsenterer faget på forskellige måder, siger Mette Pless.

Og det er heri, helhedsplanernes forløb kan spille en vigtig rolle, fordi de kan give børnene nogle andre rammer, end skolerne kan.

- Det allerbedste vil være, hvis man kan integrere de redskaber, helhedsplanerne bruger, i den almindelige undervisning, så der kommer en stærkere forbindelse mellem teori og praksis, tilføjer hun

Tilbage på Bakken er børnene, tømrer og smedene ved at være færdige med dagens arbejde. To uger er ved at være gået, to uger, der har budt på mudder, sved og ømme muskler. Men samtidig en masse oplevelser, erfaringer og nye venskaber, som Freja fra 7. a tilføjer:

- Projektet har givet os et sammenhold i klassen, som motiverer mig til at følge med og lære.