Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Du kender hende godt. Hende, der altid går forrest, når I drømmer om en velduftende urtehave eller om at få syet nye gardiner til fælleshuset – hun får tingene til at ske.

Og så er der ham, der får drømmen om hjælpsomhed naboerne imellem til at blive til virkelighed – som sørger for fælles indkøbsture til supermarkedet, og som arrangerer hyggelige arbejdsdage, hvor I hjælper hinanden med at skabe hygge i boligområdet.

De lokale ildsjæle er uundværlige – og dem vil vi gerne belønne. Men vi har brug for din hjælp til at finde hende, ham eller dem, der fortjener et skulderklap for at gøre jeres drømme til virkelighed ude i boligafdelingerne.

Så indstil din ildsjæl til Domea.dk Prisen senest den 18. maj. Se i boksen, hvordan du gør.

Præmier for 40.000 kr.

Domea.dk Prisen gives til den eller de ildsjæle, der gør noget særligt for at sikre det gode boligliv ude i boligafdelingerne.

Der er præmier for i alt 40.000 kr., som hele den afdeling, som vinderen eller vinderne bor i, får glæde af.

Her kan du læse, hvad nogle af prisvinderne fra 2017 brugte præmien på

Prisen uddeles på Domea.dks landskonference den 1. juni 2018 i Nyborg på Fyn, hvor beboerdemokrater fra hele landet deltager.

Hjælp os med at nå ud til alle

Vi vil gerne være sikre på at nå ud til så mange beboere som muligt, så derfor har vi lavet et opslag, der fortæller om Domea.dk Prisen og muligheden for at anerkende de lokale ildsjæle. Du er mere end velkommen til at printe opslaget og hænge det op i din boligafdeling.

Du finder opslaget om Domea.dk Prisen her