Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

I Domea.dk har vi fokus på bæredygtighed. Det handler ikke kun om ressourceforbrug, CO2 og grøn omstilling, men i lige så høj grad om social bæredygtighed. Her drejer det sig om at skabe et samfund i balance ved at fokusere på menneskers liv, adfærd og velbefindende. Hvordan gør man så det, når man administrerer almene boliger?

I foråret 2020 tog Domea.dk sammen med sine kunder initiativ til at sætte ind med hjælp og rådgivning til lejere, der blev ramt af corona-krisens konsekvenser. Mange mistede deres job eller kom på andre måder i økonomisk klemme, da landet lukkede ned. Det gav problemer med huslejebetalingerne, og for at afbøde udsættelser og personlige tragedier blev der etableret en social og økonomisk rådgivning, hvor beboere i klemme kunne søge råd og vejledning.

Den ordning blev så stor en succes, at den nu er blevet gjort permanent som et tilbud til alle Domea.dk’s boligorganisationer – også på et tidspunkt, hvor corona er ved at slippe sit tag i landet.

Rådgivningen har til huse i Domea.dk’s landscenter i Høje-Taastrup. Her sidder to erfarne socialrådgivere klar. Det er dem, der skal tage sig af beboernes henvendelser, når det gælder enten rod i pengesagerne, eller når en beboer fx bliver bekymret for en nabo. De to er Pi Louise Palander og Sara Ishøj Langkjær, der begge bærer titlen 'boligsocial rådgiver'.

Efterspurgt nyt tiltag

- Vi er jo først lige startet med det permanente rådgivningsteam. Men der er allerede en hel del henvendelser, og vi er i fuld gang med at tage os af de spørgsmål og sager, der kommer ind, fortæller Pi Louise Palander, der ligesom Sara Ishøj Langkjær er uddannet socialrådgiver og har stor erfaring fra det kommunale system.

Med andre ord: De kender begge reglerne og ved, hvordan sagsbehandlere arbejder, og hvor der er hjælp at hente.

Under corona-epidemien lykkedes det at undgå mere end 50 udsættelser hos boligorganisationer, der er kunde i Domea.dk, og samtidig spare boligorganisationerne for betragtelige summer – så idéen om at fortsætte med rådgivningen har mødt stor opbakning fra mange af Domea.dk’s kunder. Lige nu er 28 boligorganisationer tilsluttet ordningen, og rådgivningen er i fuld gang i hele landet.

To slags sager

Rådgivningen 'går på to ben'. Det ene er den økonomiske rådgivning. Her kan man få hjælp, hvis man fx mister sit job eller kommer i problemer med at betale huslejen.

- Her er det meget konkrete henvendelser, vi får. Vi får automatisk sagerne ind i rådgivningen, når de går til advokaten med henblik på udsættelse af beboeren. Så kan vi sætte ind med vejledning og forhindre det værste i at ske. Der er også nogle, der ikke har fået søgt boligtilskud eller andre tilskud. Det kan jo gøre en stor forskel, hvis man fx har store medicinudgifter, men ikke var klar over, at det i nogle tilfælde er muligt at få et tilskud. Andre gange hjælper vi med at lægge et budget eller etablere en afdragsordning, forklarer Pi Louise Palander.

Og det er en god forretning at tilbyde økonomisk rådgivning. En udsættelse af en beboer koster i gennemsnit 50.000 kr. Det er udgifter til tabt husleje, fogedretsgebyrer, honorarer til advokater og andet. Størstedelen af beløbet er penge, som beboeren efterfølgende hæfter for. Det er penge, som lejeren ofte ikke har, og boligorganisation derfor ofte må vinke farvel til. Derudover står beboeren nu i en kedelig situation – uden bolig og med en betragtelig gæld.

- Vi havde forleden en ung mand, der havde givet op. Han havde fået et brev om, at nu blev han sat ud, fordi han ikke havde betalt i tide. Men sammen fandt vi ud af, at han faktisk godt kunne skaffe pengene og således undgå at blive sat ud. Han blev simpelthen så glad. Han troede ikke, han kunne nå det og havde gjort sig klar til at rykke ud. Men det kunne vi forhindre bare ved at fortælle ham om de muligheder, han havde. Det er en ren solstrålehistorie, siger Sara Ishøj Langkjær.

Den anden del af det nye initiativ drejer sig om de tilfælde, hvor det ikke nødvendigvis er økonomien, der er problemet. Initiativet er blevet døbt 'Bekymret for en beboer', og det handler om at hjælpe beboere, som har sociale udfordringer og om at få de nære omgivelser, ansatte i boligorganisationen og folk i opgangen til at være positivt bekymret for naboerne.

- Der er mennesker, der rammes af sygdom eller andre ting, der vender deres liv på hovedet. Og så sker det nogle gange, at de ikke kan tage vare på det hele. Så der beder vi naboer og venner kontakte os, hvis de opdager det, man kan kalde mistrivsel. Det er der mange tegn på, men det kan fx være, hvis man oplever nogen, der ændrer adfærd, isolerer sig eller ikke ser ud til at være i balance. Eller hvis haven er meget misligholdt, og man ikke har set naboen meget længe. Så kan man tage fat i os, og så vil vi forsøge at tage affære, siger Pi.

Der er mange knapper at trykke på for rådgiverne. Og især en ting understreger de, når de taler med folk, de er bekymrede for.

- Vi er ikke kommunen. Derfor er det nemmere at tale med os. Vi skal ikke sagsbehandle eller vurdere nogen. Vi er der udelukkende for at hjælpe, så godt vi kan, siger Sara.

Alle kneb gælder

Når man har at gøre med mennesker, der har problemer med økonomi, job, helbred eller andet, er det vigtigt at møde dem, der hvor de er. Så Sara og Pi sidder selvfølgelig klar ved telefonen og computeren og svarer på e-mails. Men der skal ofte lidt ekstra til.

- Vi sender sms’er, ringer eller sætter kort i døren for at minde dem om, at vi er her, og at de kan have gavn af at tale med os. Vi kontakter også viceværten og hører, om de ved noget, hvis vi er bekymrede. I det hele taget gør vi alt, hvad der skal til, siger Pi.

Det er også vigtigt at skabe gode relationer. Både til beboerne, men også til dem, der kender beboerne – fx personalet i driften.

- Vi skal rundt i servicecentrene og lære vores kollegaer bedre at kende. Det er nemlig ejendomsfunktionærerne og medarbejderne på servicecentrene, som kender beboerne bedst. De er ude blandt beboerne hver dag og har fingeren på pulsen, siger Sara.

De to rådgivere skal selvfølgelig også ud og mødes personligt med de beboere, der har brug det. Ikke alt kan ordnes på telefon og e-mail.

- De fleste beboere kan vi hjælpe herfra, men når opgaven kræver det, tager vi ud og taler med de berørte, så de kan få den hjælp, som de har brug for, siger Pi og fortsætter:

- Det er aldrig godt at komme bagud med huslejen eller have det så dårligt, at man ikke kan passe sin bolig. Man risikerer at blive sat ud af sin lejlighed. Derfor er det vigtigt, at man henvender sig hurtigt, hvis man har problemer med at betale huslejen, eller hvis man er bekymret for sin nabo. Og jo før man kontakter os, desto nemmere vil det være at få hjælp.

Den økonomiske rådgivning, som Sara og Pi giver, er personlig og bygger på gensidig tillid. Derfor er rådgivningen selvfølgelig fortrolig.