Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

De udsatte boligområder i Danmark trænger til en kærlig hånd. Men det er netop hele Danmark, der må række ud. Det er et problem for alle, at der findes parallelssamfund, hvor få beboere arbejder, hvor boliger forfalder, og hvor kriminaliteten er høj – det er ikke et isoleret problem for landets lejere.

Det er budskabet fra en række beboere i almene boliger, som på baggrund af regeringens planer for de udsatte boligområder, står til at skulle finansiere hele gildet og dermed ikke bare give en håndsrækning, men aflevere en del af huslejen og samtidig kigge langt efter fornyelse af deres egne hjem.

Beboerne har oprettet en underskriftsindsamling i protest mod finansieringsplanerne. Den er pt. underskrevet af 14.352 mennesker. Hvis du vil skrive under, følger du linket i boksen.

En regning på 12 milliarder kroner

Beboernes anke møder forståelse hos Domea.dks administrerende direktør, Thomas Holluf Nielsen, der tidligere har understreget, at finansieringsmodellen, som regeringen har lagt frem, ikke er rimelig.

– Parallelsamfundene er et samfundsproblem, der skal løses af samfundet. Uanset hvilken type bolig man bor i. Det er helt urimeligt at skubbe regningen over på de almindelige mennesker, der tilfældigvis bor i en almen bolig, siger Thomas Holluf Nielsen i denne artikel.

Regeringens plan går ud på at hive 12 milliarder kroner ud af Landsbyggefonden og proppe dem i de udsatte boligområder.

Pengene i Landsbyggefonden er nogle, lejerne i almene boliger har indbetalt for på et senere tidspunkt at kunne søge om dem for at renovere deres egne boliger. Det gælder også de boligafdelinger, der ikke er udsatte, og som udgør langt størstedelen af de ca. 550.000 almene boliger i Danmark. De udsatte boligområder i regeringens forslag til bekæmpelse af parallelsamfund udgør ca. fire procent af disse boliger.

Konsekvensen bliver, at lejerne i ikke-udsatte boligområder må opgive renovering af deres boliger, for der vil simpelthen ikke være råd. Resultatet er utidssvarende boliger i andre boligområder end i de nuværende udsatte; boliger, der risikerer forfald.

Der vil nemlig være tale om mange års forsinkelse af renoveringerne, hvis forslaget vedtages, fortæller byggechef i Domea.dk Charlotte Nørbak i denne artikel.