Sådan stiller du op
Ønsker du at stille op til Domea.dk's bestyrelse i 2021, skal du sende en mail til valg@domea.dk. Her angiver du, om du er kandidat til bestyrelsesposten eller suppleantposten eller måske begge dele.
Derudover angiver du navn, adresse, mail, telefonnummer samt hvilket boligselskab du bor i. Endelig angiver du, om du er valgt til repræsentantskab, organisationsbestyrelse, eller om du beboer uden valgt tillidspost i beboerdemokratiet.
Tilmeldingsfristen er 8 dage før det lokale regionsmøde afholdes. Regionsmødet skal pege på de beboere, de ser som deres kandidater til bestyrelsen.
Bemærk, at der i 2021 afholdes digitale regionsmøder på grund af covid-restriktionerne.
Hvis du vil stille op, men ikke har mulighed for at deltage på mødet i din region, skal du ikke tilmelde dig, men i stedet sende en mail til valg@domea.dk senest 8 dage før det lokale regionsmøde.
Her fortæller du, hvem du er, hvor du bor, og om du stiller op som bestyrelsesmedlem eller suppleant eller begge dele. Herefter vil vi kontakte dig.
Læs mere om valgprocessen for bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
Sådan ser jobprofilen for et bestyrelsesmedlem ud
Det endelige valg
Det er generalforsamlingen, der vælger de endelige medlemmer af Domea.dk's bestyrelse den 11. juni 2021. Traditionelt vil generalforsamlingen vælge de kandidater, kredsene har indstillet. I sidste ende har generalforsamlingen dog ret til frit at vælge bestyrelsesmedlemmer og suppleanter blandt alle kandidater, uanset om de er indstillet af regionerne.
Det hjælper vi dig med
Hvis du stiller op som kandidat, kræver det, at du har anmeldt dit kandidatur via en mail til valg@domea.dk . Indtil 8 dage før regionsmødet i din region kan du indsende et kort, skriftligt valgoplæg. Vi vil så sørge for, at dit valgoplæg bliver lagt på hjemmesiden inden regionsmødet, og vi kontakter dig med tilbud om at deltage i det digitale regionsmøde med taleret, men uden stemmeret.