
Ny bestyrelse i MYOB skal fremtidssikre projekter for drenge i udsatte boligområder
Administrerende direktør i Domea.dk, Thomas Holluf Nielsen, er ny formand for bestyrelsen i Mind Your Own Business (MYOB), der samarbejder med drenge i alderen 13-19 år fra udsatte boligområder om at etablere mikrovirksomheder. Han og resten af bestyrelsen skal sikre, at MYOB også i fremtiden har mulighed for at støtte drengene på deres vej ind i voksenlivet.